Regeringens boligudspil

Af Bo Møller

Under stor pressebevågenhed præsenterede regeringen sin boligplan med det besynderlige navn ’Tættere på II’ med undertitlen: ’Byer med plads til alle’. Hvem alle er, kan ikke konkluderes ud fra udspillet.

Det helt store slagnummer er, at antallet af almene boliger skal vokse med 22.000 i årene frem til 2035. 22.000 boliger lyder da fint, men det er altså under 2.000 nye boliger om året, der er tale om – og det forslår slet ikke.

Ifølge den seneste befolkningsprognose antages folketallet i Københavns kommune at vokse med 82.000 personer til 721.000 i perioden. Årsagen til tilflytningen er, at kommunen imødekommer kontorarbejdspladser i størrelsen 5000 arbejdspladser om året. Dermed skaber man en konstant mangel på boliger i en evigt ond cirkel. Også i de andre større byer forventes en ret kraftig befolkningstilvækst. Hvor de skal bo, vides ikke!

Der bygges og bygges

Når man ser på København, på de storkøbenhavnske omegnskommuner og provinsens større byer, ser man, at der bygges meget. Desværre er det ofte bare ikke boliger, som familier med almindelige indkomster kan betale. Det er boliger til de højtlønnede og selvstændige med en god indkomst.

Befolkningssammensætningen bliver mere og mere skæv, hvor ejerboligerne tiltrækker de rige, mens de mindre rige presses ud af byerne. Det vil regeringen gerne gøre noget ved, men de 22.000 boliger er langt fra nok!

Hertil kommer, at den berygtede ghettolov består og endda bliver strammet. Med denne lov i hånden kan almene boligselskaber blive tvunget til at sælge deres boliger til private eller i sidste ende til at rive gode familieboliger ned.

I øvrigt er det de resterende lejere, der via Landsbyggefonden kommer til at hænge på regningen for de eventuelle nedrivninger! En mærkelig regering vil med den ene hånd rive gode boliger ned og med den anden bygge nye almene boliger!

Regeringens plan

For at sikre de nye almene boliger skal den såkaldte Nybyggerifond ind over. Pengene i denne fond er ikke noget, som statskassen betaler. Det er derimod lejerne i de eksisterende almene boliger, der betaler til fonden, så det er lejerne selv, der skal finansiere de nye boliger.

Ud over de almene familieboliger ønsker regeringen også, at der bygges flere såkaldte studieboliger – altså boliger til de mange, der begynder en længere uddannelse, især i København. 4.000 nye studieboliger skal der skaffes. Hvordan det skal ske, melder planen desværre ikke noget om.

Når der planlægges nye større boligområder, har kommunerne hidtil kunnet kræve, at mindst 25 pct. skal være almene boliger, mens resten kan være private ejerlejligheder eller udlejningsboliger. Denne pct. sættes op til 33. Staten vil sammen med kommunerne være medfinansierende, forstået på den måde, at det offentlige vil give lån til de nye almene boliger på alt for dyre byggegrunde, men det garanterer jo ikke, at der faktisk kommer flere almene boliger.

Ud over nybyggeri, vil regeringen med 1 milliard kr. støtte ombygningen af private erhvervsejendomme til almene boliger centralt placeret i storbyen. En anden milliard skal gå til at opkøbe private udlejningsboliger for at kunne omdanne dem til almene boliger til en billigere husleje. Begge disse forslag er for så vidt OK, men hvor mange boliger, der reelt kommer ud af det, er helt uvist.

Regeringen vil stille 287 millioner kr. fra 2022 til 2031 til et såkaldt ’fortætnings-projekt’. Hermed menes, at der skal bygges flere -boliger i allerede eksisterende boligområder. Herved vil de grønne arealer blive mindre.

En katastrofe, når man tænker på, at lejerbevægelsen historisk har kæmpet for at fjerne baggårde i den gamle boligmasse og tillægge grønne områder til nybyggeriet.

På den anden side er 287 millioner over 10 år kun småpenge, men stadig skræmmende når undersøgelser viser, at behovet for friarealer til natur og sport er nødvendigt og stigende.

Regeringen vil gøre noget specielt for de fattigste mennesker i landet, herunder hjemløse. Det vil den bruge nogle millioner på ved at give tilskud til en nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger og så sikre, at disse billige boliger forbeholdes de reelt trængende.

Hvordan det kan undgå at kollidere med ghettoloven, vides ikke? Den seneste opgørelse viser, at der er ca. 6.500 hjemløse, så regeringens plan vil næppe få den helt store indflydelse på antallet af hjemløse.

Det, der mangler

Der er i regeringens plan ikke et ord om ejerboligerne. De skal stadig fredes på trods af, at de økonomiske vismænd og andre boligkyndige kritiserer den meget store økonomiske støtte, der er til ejerboligerne via rentefradragsretten, via muligheden for besynderlige låneordninger og via støtte til energirenovering mv. Disse ordninger er med til at hæve priserne på ejerboligerne. Det gavner de nuværende boligejere, der bliver rigere, men for dem, der gerne vil ind på ejerboligmarkedet, er det meget svært.

Samlet må man konstatere, at den stort anlagte plan ikke er meget andet end varm luft!

De reelle boligproblemer bliver desværre ikke løst. Hovedårsagen er, at regeringens plan ikke må koste statskassen noget. De store penge kommer fra de nuværende lejere, mens finanslovsudgifterne i de kommende år vil være yderst begrænsede med 2022 som ’topscorer’ med en udgift på kun 36,6 millioner kr.

Overfor minkavlernes 19 milliarder kroner er prioriteringen ussel.