Regeringens første 7 måneder
Økonomi
Af Bo Møller
Den socialdemokratiske regering har nu haft magten i 7 måneder. De foreløbige resultater er en gang blandede bolsjer med både søde og meget sure imellem.
Der var penge nok til Finansloven
Finansloven for 2020 blev vedtaget uden større problemer. Der var en del små forbedringer, men finansloven tog ikke alvorligt fat på de vigtige punkter som fattigdomsydelserne, arbejdsløshedsdagpengene, klimaet. Finansloven fulgte tværtimod tidligere regeringers mantra om at følge budgetloven og EU’s ønsker, så den danske økonomi kan forblive ’bæredygtig’.
Nu er der her tale om det rene vrøvl, for – som de økonomiske vismænd klart beskrev det i deres ’Efterårsrapport 2019’ – så er ’den nuværende finanspolitik mere end holdbar’. Der er faktisk rigeligt med penge at gøre godt med. Når regeringen påstår, at det er nødvendigt at skaffe finansiering til hver eneste lille forbedring, der bliver vedtaget, så er det bluff, for pengene er der i forvejen. Alene den særlige skat på pensionskassernes fortjeneste som følge af kursgevinster på aktier har i 2019 indbragt omkring 45 milliarder kr. mere end beregnet, og for 2020 vil beløbet blive endnu større. De mange penge kunne finansiere et generelt løft i velfærden og en effektiv klima- og miljøpolitik. Det kan undre, at selv Enhedslisten ikke har bragt det store overskud på banen i forhandlingerne.
Krig er dyrt
Samtidig med at sparepolitikken opretholdes, så fortsætter den danske deltagelse i krige overalt. Nok er indsatsen i Irak i øjeblikket indstillet delvist, og de danske soldater er fløjet i sikkerhed i Kuwait, men krigslysten er stadig uændret. Krig er ellers noget af det dyreste, man kan forestille sig, og samtidig også meget skadelig for atmosfærens CO2-indhold og for miljøet i øvrigt. Og så er kriges formål generelt at slå andre mennesker ihjel! Den aktuelle mere spændte situation med trusler fra USA og Iran har kun én vinder: militærindustrien.
Skal vi have flere lagkager?
Den tidligere integrationsminister Inger Støjberg blev berygtet for lagkagefejringer hver gang, der blev strammet i udlændingepolitikken. Desværre følger den nuværende regering op på Støjbergs linje. Senest med et udspil om de såkaldte ’fremmedkrigere’. Der tænkes her på de fanatikere, der har været i Syrien og Irak for at kæmpe sammen med Islamisk Stat.
Men den lovgivning, der nu planlægges, vil i fremtiden kunne ramme mange andre. Hvordan ville det mon være gået de danskere, der tog til Spanien for at forsvare demokratiet mod Francos tropper, der støttet af Hitler-Tyskland og Mussolinis Italien, førte til fascismens sejr i Spanien? Det var jo ’radikale’ eller revolutionære, der var spaniensfrivillige.
Den lovgivning, som den socialdemokratiske regering nu vil indføre med støtte af de fleste borgerlige partier, indebærer bl.a., at børn skal tvangsfjernes, hvis deres forældre har været ’radikaliserede’, som det hedder. Samtidig skal ’fremmedkrigerne’ både have en ’almindelig’ hård straf, men også ganske voldsomme tillægsstraffe. Det skal blive muligt at forbyde dem at opholde sig i dele af landet i de næste 10 år, efter at deres straf er udstået. De skal forbydes at kontakte andre ’uønskede’. Politiet skal have adgang til uden dommerkendelse at foretage husransagninger osv.
Menneskerettighedseksperter er rystede, men den lokale bager er nok glad for snart at kunne sælge flere lagkager.
Ny regering?
Ja, det er en ny regering, men desværre er der på mange måder tale om gammel vin på nye flasker. Nok er der fremskridt i forhold til Lars Løkkes tid, men stadig bygger både den økonomiske politik og udlændingepolitikken på samme sorte eller blå grundlag som før.