Regnedrengenes ’fejlskøn’
Økonomi
Af Bo Møller
I sommervarmen kunne magasinet Altinget afsløre, at finans-ministeriet i årene fra 2006 til 2017 i 10 ud af 12 år havde skønnet, at det offentlige ville komme ud af året med et langt større underskud, end tilfældet faktisk blev. Kun i 2 ud af de 12 år gik ministeriets skøn den anden vej. De sidste 8 år er der i gennemsnit kommet 40 milliarder kr. mere i kassen, end regnedrengene i landets mest magtfulde ministerium havde regnet med.
Men er det da ikke ligegyldigt, om de har skønnet ’lidt’ forkert? Nej, bestemt ikke. Netop på baggrund af de forkerte skøn har regeringen argumenteret for, at det offentlige skulle spare mere og mere, og det er gået ud over hele den offentlige sektor. For 40 milliarder kr. ekstra kan man faktisk få ganske meget offentlig service!
Der skal ikke megen ond vilje til at tro, at der ikke bare er tale om fejlskøn, men om et helt systematisk forsøg på at snyde befolkningen til at acceptere en unødig stram økonomisk politik. Dette snyderi er vel at mærke sket under såvel den nuværende statsministers regeringer som under den tidligere socialdemokratisk ledede, men borgerligt styrede regering. Regnedrengene var jo også de samme og den grundlæggende borgerlige økonomiske politik den samme. Når man maler den økonomiske situation for landet langt mere dyster, end den er, og når det endda sker lige omkring den økonomiske krises højdepunkt, så har det naturligvis været med til at forsinke genopbygningen efter krisen helt unødigt. Men det har så samtidig været med til at sikre ekstra profitter til de private virksomheder.
Dårlige undskyldninger…
Som undskyldninger for, at nogle af rigets mest indflydelsesrige økonomer kan regne så galt, fremkommer diverse ’eksperter’ så med et forsvar om, at det da er svært at spå om fx selskabsskattens størrelse og den slags. Hermed bekræfter man den beskrivelse af mange økonomer, som blev fremsat af Bernard Maris i hans bog om ’Økonomen Houellebecq’: ’Økonomen er ham, der i bagklogskabens stolte lys altid er i stand til at forklare, hvorfor han, endnu en gang, tog fejl.’
Modellerne skal kontrolleres
Nu er det selvfølgelig ikke alle økonomer, der arbejder for en borgerlig politik til gavn for kapitalen. Der findes bestemt hæderligere undtagelser, men de er alt for få, og de får sjældent mediernes bevågenhed.
Så regnedrengene i finansministeriet kan med deres store og flotte, men helt igennem borgerlige økonomiske modeller, den ene gang efter den anden snyde og bedrage. Det er derfor positivt at bemærke, at der fra bl.a. Enhedslistens side er fremkommet forslag om, at finansministeriets ellers meget hemmelige økonomiske modeller kommer frem i lyset, så man kan se, hvad der er videnskab, og hvad der er borgerlig plat.