Skip to content

Regnefejl-rammer-erhvervsskoler

Regnefejl rammer erhvervsskoler

[KOMMUNIST nr. 5-2024] De i forvejen økonomisk trængte erhvervsskoler har på grund af en IT-fejl fået udbetalt 37 millioner for meget, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. Derfor vil nogle institutioner få udbetalt mindre tilskud, end det hidtil har været tilfældet.

Den fejlagtige udbetaling af det såkaldte læreplads taxametertilskud rammer 48 erhvervsskoler og svarer til cirka 10 procent af de samlede udbetalte lærepladstilskud.

Staten går i små sko

Fejlen i IT-systemet betyder nu, hvor pengene skal betales tilbage, at erhvervsskolerne skal spare.

Dette til trods for at skolerne igennem en årrække havde mistet 1,5 milliarder kroner i tilskud, alt imens manglen på lærlinge bliver større og større.

Mon ikke de fleste undrer sig over, at erhvervsskolerne, som allerede er i knæ, skal betale et beløb tilbage, fordi statens IT-system har lavet en regnefejl som i så mange tidligere tilfælde.

Det ville klæde staten at eftergive de 37 millioner kroner, da pengene uden tvivl er faldet på et tørt sted.

Håb om en regnefejl mere

De unge på erhvervsskolerne er dem, der har valgt at tage en faglig uddannelse, som skal bygge og forme Danmarks fremtid. Måske kunne man være så heldig at alle de milliarder, som Mette Fredriksen og Troels Lund Poulsen har suget ud af statskassen til krudt og kugler til NATO og Ukraine, også er en regnefejl.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk