Skip to content

Religion og statsborgerskab

Dansk Folkeparti er i deres visdom kommet frem til, at der i lovene om hvem, der skal have dansk indfødsret, også skal angives deres religion. Dvs. at en indvandrer, der søger dansk statsborgerskab, skal oplyse, hvad den pågældende eventuelt tror på.

Det er unægteligt en stramning – og så er det i øvrigt grundlovsstridigt. Ens religion eller mangel på samme er en privatsag. 

Dansk Folkeparti er nok lige glad med, om jeg har den ene eller den anden religion eller er ateist. Det, det handler om, er selvfølgelig at forhindre muslimer i at få statsborgerskab, og så er man jo nødt til at vide, hvem af ansøgerne, der faktisk er muslim.

I forvejen er de danske regler om indfødsret Europas strengeste. Men man kan selvfølgelig altid skrue en ekstra gang på skruen, hvis man tror, det kan give lidt reklame i kampen mellem socialdemokraterne og de borgerlige partier om at være mest fremmedfjendsk.

Gavner det?

En lektor på Aalborg Uni-versitet, Kristian Kriegbaum Jensen, har denne bemærkning: “Forskningen viser, at det fremmer integrationen, at folk får statsborgerskab. De er oftere i arbejde, tjener en bedre løn og føler sig mere som en del af samfundet. Det skyldes formodentlig, at de får samme rettigheder som -andre, og at hverken de eller en arbejdsgiver skal bekymre sig om deres opholdstilladelse”. 

Kloge ord, men de er jo nok totalt spildt på Dansk Folkeparti!

Heldigvis ser det ud til, at de fleste andre partier afviser den skrækkelige ide!

BOM

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk