Skip to content

Ringe arbejdsforhold i Erhvervsstyrelsen

Staten benytter omkring 250 midlertidigt ansatte – såkaldte coronavikarer – til at vejlede virksomhederne om de forskellige hjælpeordninger. 

I sig selv fint nok, men der er bare den hage ved det, at der er tale om ganske usle arbejdsforhold: Der er ingen løn under sygdom endsige pensionsordning, de 250 har ingen tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. De er tvunget til hver dag at møde fysisk op på deres arbejdsplads på Islands Brygge, selv om hele arbejdet i øvrigt foregår digitalt. Med disse arbejdsforhold kom det næppe bag på nogen, at der kort før jul udbrød smitte blandt coronavikarerne, hvor 30 blev testet positive.

Konstruktionen er noget særpræget: De pågældende arbejder for Erhvervsstyrelsen, men de er ansat af et privat vikarbureau, der så har en aftale med Erhvervsstyrelsen om at stille vikarerne til rådighed. På den måde slipper Erhvervsstyrelsen for, at vikarerne skal arbejde under de almindelige overenskomster i Erhvervsstyrelsen. I stedet arbejder de under en overenskomst med det private vikarbureau, der altså giver væsentligt ringere løn- og arbejdsforhold.

Seneste: Altinget oplyser den 19. januar, at det dårlige eksempel fra Erhvervsstyrelsen nu følges op af Rigspolitiet, der vil ansætte 225 nye coronavikarer uden ret til løn under sygdom. SF og Enhedslisten vil prøve at stoppe denne meget uheldige trafik. BOM

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk