Skip to content

Roskilde fyrer privat rengøring

Det private rengøringsfirma Forenede Service, der efterhånden har mistet en hel del kommunale opgaver, er atter kommet i ilden. Men denne gang er det i dobbeltild.

Det første er et ”bål” i Roskilde, hvor et flertal i byrådet vil fyre Forenede Service, der har opgaver i kommunen.

Fyringen sker med den helt konkrete begrundelse, at firmaets arbejde er udført skidt. Så skidt, at Forenede Service ifølge Sjællandske har fået gentagne advarsler og bøder for ikke at gøre arbejdet godt nok. Vurderingen af firmaets indsats er foretaget af en uafhængig konsulent, og økonomiudvalget har besluttet at opsige kontrakten med udgangen af 2018.

Tilbage til kommunalt?

Et udbud skal nu sikre en ny leverandør fra nytår. Samtidig besluttede et flertal i økonomiudvalget med S og EL, at kommunen skal afgive et kontrolbud på opgaven, hvilket V, K og DF var imod.

Et kommunalt kontrolbud kan – hvis det er det bedste – føre opgaven tilbage til kommunen.

Det andet ”bål” skyldes at Forenede Service har rykket en række annoncer ind i Børsen. Udover at reklamere for firmaet roser de også medarbejderne, men anvendelsen af ordet ”hende”  har fået ligestillingsforkæmpere til tasterne.

-Alni 

En tilsyneladende uskyldig annonce i avisen Børsen har sat sindene i kog. I annoncen står en jakkeklædt direktør for Forenede Service foran et skinnende toilet med en hånd i lommen.

Under ham står teksten: “Dette toilet er gjort rent med respekt for miljøet, paragrafferne og hende, der gør det igen i morgen.” Det er ordet hende, som har skabt debat. I Roskilde byråd  behandler man firmaet, der gør rent i kommunen mere kontant. Et flertal vil nemlig fyre firmaet, fordi det gør arbejdet skidt.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk