Rumænsk samfundsscanning

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST nr. 2-2023] Transsylvanien er for mange forbundet med uhygge og mystik, for det var der i de mørke, bjergomkransede skove, at Dracula huserede. Den opfattelse bliver der ikke rokket ved, når man ser filmen Kold Vinter, der udspiller sig i en landsby i dette område. Tilmed har den referencer til Mary Shelleys roman om Frankensteinmonsteret.

Men filmen foregår i dag og begynder i Tyskland, hvor rumæneren Matthias arbejder på et slagteri. En dag kalder arbejdsformanden ham en doven sigøjner, og det får Matthias’ blod i kog, hvad der ikke skal meget til, og han pander ham ned. Det værste er nok ikke ordet doven, men sigøjner, for der hvor Matthias kommer fra, bliver den slags betragtet som det rene udskud, og de er blevet chikaneret væk fra egnen.

Matthias flygter tilbage til sin rumænske landsby, der her lige op til jul er pyntet med lys og ser rigtig idyllisk ud. Men der bliver ikke megen idyl ud af det for den hjemvendte. Hans kone, Ana, er vred over, at han kærestererer med lederen af byens brødfabrik, Scilla, og hans otteårige søn, Rudi, er efter en eller anden uhyggelig oplevelse i skoven på vej til skole blevet stum og tør hverken sove alene eller gå alene i skole. Dertil kommer, at hans gamle far ikke kan klare sig selv længere, der er noget galt med hans hjerne, og han skal have foretaget en scanning af den. En R.M.N. er forkortelsen for den på rumænsk, og det er filmens oprindelige titel.

På brødfabrikken er der også problemer. For at få ekstra EU-tilskud skal den have 30 ansatte, og der mangler tre. Trods lokal annoncering er der ingen, der har meldt sig, for der tilbydes kun mindsteløn, og skal man nøjes med den, så er den højere i udlandet. Til sidst lykkes det at skaffe de tre medarbejdere gennem et bureau, men de er fra Sri Lanka, og det bliver den gnist, der sætter byen i brand.

Man har hidtil levet nogenlunde fredsommeligt sammen, selv om beboerne er en blanding af rumænere, ungarere og tyskere, men disse tre fremmede, som med lægens ord sikkert bringer både aids og fugleinfluenza med sig og i det hele taget er uhygiejniske, dem kan man ikke acceptere. Slet ikke at de har haft fingrene i det brød, man skal spise.

Det ender med et stort folkemøde, hvor gammelt kævl, nag og smålighed bliver luftet tilsat racisme og had til Vesten. Det eneste, alle kan blive enige om, er at afsky sigøjnere og de tre nytilkomne. Det verbale slagsmål kunne sikkert have varet julen over, hvis ikke der var sket noget, der samlede dem. Matthias’ far er forsvundet, og alle deltager i eftersøgningen, hvis resultat måske forklarer, hvad det var, der skræmte Rudi.

Det tyske politi har henvendt sig til de lokale myndigheder om Matthias, og det hele bliver for meget for ham og ender fatalt, som det gjorde for Frankensteins monster. Uhyggeligt og mystisk. Men filmen er jo ikke en gotisk skrækroman, men en scanning, der når ind til de inderste lag af et lille udkantssamfund i en globaliseret verden. Den er klinisk kold, men fængslende og velspillet.

Kold Vinter. Instruktion og manuskript Christian Mungiu