Rundt i Latinamerika

[KOMMUNIST 8-9 2022]

Columbia

Columbias nye præsident Gustave Petro og vicepræsident Francia Márquez er for nylig blevet taget i ed i Bogotá. Tusindvis af mennesker fejrede indførelsen i embedet på Plaza de Bolìvar. Blandt æresgæsterne var en kvindelig gadesælger, en fisker, præsidenterne fra Argentina, Bolivia og Chile samt den spanske konge.

Ivàn Duques afgående regering afslog at udlevere sværdet fra nationalhelt Simòn Bolìvar og skulpturen af fredsduen udført af kunstneren Fernando Botero. Begge ting skulle have været vist frem ved indsættelsen af den nye præsident.

Petro lod sværdet bringe direkte efter at have aflagt sin embedsed og erklærede, at sværdet aldrig igen skulle begraves – aldrig igen tilbageholdes. Sværdet skal først igen gemmes i sin skede, når der gives retfærdighed i Columbia.

Vicepræsident Márquez lovede at arbejde for colombianerne, der er blevet historisk udelukket – indtil værdighed er blevet en sædvane.

Bolivia

I et interview med en britisk journalist siger Evo Morales, Bolivias tidligere præsident, at USA bruger NATO til at fremprovokere krige og sælge våben.

Kuppet mod ham i 2019, som var støttet af USA og Storbritannien, blev iværksat på grund af litium. Kuppet blev gennemført, fordi hans regering ville skabe en anden økonomisk model i stedet for den neoliberale, amerikanske model. Kuppet blev gennemført på grund af litium.

Evo Morales opfordrer i interviewet til, at der startes en international kampagne mod NATO. Denne kampagne skal forklare folk i hele verden, at NATO til syvende og sidst er – USA. Den er ikke en garant for menneskeheden eller for livet.

Der er dybe ideologiske uoverensstemmelser mellem den politik MAS (bevægelsen for socialisme) fører og den, USA fører med hjælp fra NATO – en politik baseret på intervention og militarisme.

USA fortsætter med at fremprovokere krig. Den amerikanske militærindustri lever af krige for at kunne sælge deres våben.

Kup mod alternativ økonomisk model

Som præsident lukkede Morales en amerikansk militærbase i Bolivia, han udviste CIA og DEA, der er en amerikansk politienhed, der bekæmper narkotika.

Han var med til at vende et halvt årtusindes kolonitid ved at hjælpe Bolivia til at industrialisere og styrke sin økonomi.

Morales blev i november 2019 afsat ved et kup, som kulminerede i en massakre på regeringens tilhængere. Morales overlevede kun et mordforsøg, fordi Mexicos præsident Andrès Obrador reddede ham med et fly ud af landet.

Kupmageren, Jeanine Anèz – en konservativ kristen, som i oktober 2020 tabte valget til Luis Arce fra MAS – blev dømt til 10 års fængsel for terrorisme og tilskyndelse til oprør.

Morales vendte tilbage til Bolivia efter Arces valg i oktober 2020.

Det handler kun om – litium

Med den traditionelle imperialistiske dynamik, som havde holdt Bolivia i fattigdom, udvinder rige lande råmaterialerne, sender dem til Europa til forarbejdning og sælger dem så tilbage til 3. verdens landene som Bolivia som færdige produkter til forhøjede priser.

Morales var ubøjelig med Bolivias litium-lagre. Bolivia ville ikke kun udvinde litium, det ville også fabrikere batterierne. De investerede ca. 20 millioner dollars, hyrede vestlige eksperter og begyndte med en fabrik. Frem til 2029 var der planlagt 42 nye fabrikker. Det var anslået, at profitten ville blive 5 milliarder dollars, men det var så der, at kuppet kom.

USA siger, at de ikke kan tillade Kinas tilstedeværelse, men det er meget vigtigt at have et marked i Kina. Og i Tyskland. Det næste skridt var Rusland, og så kom kuppet. Det handler kun om litium.

Venezuela

Tusindvis af lærere, sundhedsarbejdere og administrativt ansatte går på gaden for at kræve genindsættelse af deres rettigheder. Det sker i Caracas og i andre byer inde i landet.

De offentligt ansatte har i flere uger lavet protestaktioner for at kræve tilbagetrækning af instruktionen om lønudbetaling fra Onape, der er det nationale budgetkontor – instruktionen er pålagt af præsident Nicolas Maduros regering.

Instruktionen drejer sig om udsættelse af ferieløn og bonus og pålægger, at halvdelen af den i øjeblikket gældende udbetaling, først skal udbetales, når der er gået et år – i 2023.

Ledelsen af Venezuelas føderation af universitetsarbejdere (FTUV), som er regeringsvenlig, og regeringens embedsmænd har ensidigt og forfatningsstridigt underskrevet et dokument, der accepterer dette.

Tidligere havde bestyrelsen for den nationale føderation af de offentlige ansattes sektorer bag om ryggen på medlemmerne indgået en aftale med regeringen, som reducerede betaling for arbejdstøj.

Der afholdes nationale møder for arbejdere i kampen mod regeringens og myndighedernes lønpolitik.

Det, Venezuelas kommunistparti, PCV, advarer mod, er en politik, hvor man reducerer den offentlige sektor gennem miserable lønninger. Det vil få lærere til at trække sig eller emigrere.

”Vi opfordrer lærerne til at deltage i kampen, at trække sig er at gøre regeringens spil nemmere”, udtaler generalsekretæren for centralkomiteen for PCV Oscar Figuera.

I en pressemeddelelse udsendt i starten af protesterne, advarede PCV om, at visse fagforeninger ville prøve at komme med forslag til bløde og ligegyldige krav, mægling og forsoning for at undgå protester mod deres egne udemokratiske metoder.

HjN

Gribbene plyndret Brasilien

Den brasilianske statsgigant Eletrobras blev privatiseret i nattens mulm og mørke – og for blot 6,9 milliarder dollars.

Eletrobras er det største energiselskab i Latinamerika.  Det er nu kontrolleret af lokale og globale fonde, som har majoriteten. De største investorer er 3G, ejet af milliardæroligarken Jorge Paolo Leman, Brasiliens rigeste person, som er tæt knyttet til Masters of the Universe og BlackRock, Vanguard-klanen.

Goldman Sachs, Bank of America, Citigroup, Credit -Suisse og JP Morgan var blandt dem, der deltog i aftalen.  Energi i Brasilien vil blive meget dyrere – og de, der tjener på det, vil alle være megarige aktionærer.

Den brasilianske stat bliver omhyggeligt demonteret af Bolsonaro-teamet.  Det har længe været klart, at Jair Bolsonaros regering var på vej mod sin første store privatisering af et statsejet selskab med den nylige afgørelse fra Brasiliens revisionsret, som gav grønt lys for at reducere statens andel fra 72% til 45% i Eletrobras.

Radio Havana skrev om dette

Eletrobras er det største elselskab i regionen og er det første statsejede selskab, som sælges af Bolsonaro-administrationen. Brasiliens Union Court of Accounts (TCU) støttede privatiseringen af energigiganten.

Privatiseringen af Eletrobras var allerede blevet godkendt af den brasilianske kongres midt i 2021.  Det vil ske gennem kapitalisering med udstedelse af nye aktier, som vil reducere statens andel fra dagens 72% til 45%.  Brasilien vil opretholde sin vetoret over strategiske beslutninger i selskabet, som fremstiller en tredjedel af landets energi.

Tidligere præsident Lula da Silva, som er favorit i meningsmålingerne til at efterfølge Bolsonaro, har udtalt sig mod privatisering af kraftselskabet.

”Uden et statsligt Eletrobras mister Brasilien meget af sin energisuverænitet og -sikkerhed. Elregningerne vil blive endnu dyrere.  Det er kun dem, der ikke ved, hvordan de skal styre, som prøver at sælge strategiske selskaber, og mere endnu ved at skynde sig at sælge i likvidation”, sagde venstrelederen.

Det statsejede selskab blev grundlagt i 1962 og har næsten halvdelen af elektricitets-nettet i landet, med mere end 70.000 kilometer elledninger og kapacitet til at generere omkring 50.000 megawatt.

Pål Steigan, Friheten