Rusland vil ikke plyndre Afrika

[KOMMUNIST nr. 5-2024] En samtale med den russiske videnskabsmand Irina Abramova

Det tyske marxistiske dagblad Junge Welt har taget initiativ til en samtale med den russiske professor Irina Abramova, der er medlem af det russiske videnskabs­akademi og har været direktør for det institut for afrikanske studier, der hører under videnskabs­akademiet siden 2015.

På spørgsmålet om forbindelserne mellem Rusland og Afrika, og hvorfor kontinentet er så vigtigt strategisk for ­Rusland, svarer Irina Abramova:

– Efter min mening er Afrika det 21. århundredes kontinent. Det er nu i nogenlunde samme position som Kina i begyndelsen af 1990’erne. Det vil sige en tigers position før springet. Der er to vigtige interne faktorer, der gør sig gældende. Den første er det enorme ressourcepotentiale, som endnu ikke er fuldt ud undersøgt.

Højteknologiske industrier kræver metaller som kobolt, aluminium, lithium, sjældne jordarter og kobber.

Nye forekomster opdages løbende. Disse værdier bliver ikke brugt til Afrikas egen udvikling, fordi de bliver plyndret. Afrikanerne ser Rusland som en garanti for hjælp til selv at opbygge deres egen økonomi.

Sovjetunionen har allerede hjulpet. Rusland har nogenlunde samme ressource­potentiale som Afrika og vil ikke plyndre kontinentet.

Den anden vigtige faktor er den demografiske udvikling. 60% af den afrikanske befolkning er under 25 år. Det betyder, at i 2050 vil mere end en tredjedel af verdens befolkning bo i Afrika. Alle globale handelsstrømme vil ændre sig. De unge vil tage nye teknologier til sig og i den forbindelse har de brug for uddannelse.

Rusland har stor erfaring med at uddanne afrikanske specialister, som sendes tilbage til deres hjemlande. Vesten er optaget af hjerneflugt.

Spørgsmålet om suverænitet, at bestemme sin egen fremtid og sine egne værdier og ikke få dem påtvunget udefra, er vigtigt både for Rusland og Afrika.

Hvor meget vi end lægger vægt på, at kolonialismen er en fjern fortid, er den ikke forsvundet. Afrikanerne har en kolonioplevelse, der sidder dybt i deres hukommelse. Folk husker meget godt undertrykkelsen.

En ny type kolonialisme er ved at opstå, der som et flerhovedet uhyre fortærer ikke kun Afrika, men hele ­verden. Alle verdens res­sourcer skal nu være tilgæn­gelige for et enkelt land, USA. Selv EU-landene flytter deres produktion dertil. De har stort set mistet beslutningsmagten.

J.W: I Vesten hævdes det ofte, at Kina og Rusland gør Afrika afhængigt af sig?

I.A: De, der bor i glashuse, skal ikke kaste med sten. Tag Frankrig og CFA-franc-zonen i Det Økonomiske Fællesskab af vestafrikanske stater. Hvor er guldreserverne fra de afrikanske lande? De er i Paris, ikke i Moskva, ikke i St. Petersborg. Paris bestemmer, hvordan og med hvem, der handles, og hvad har det ført til?

Til kup i Niger, Mali, Burkina Faso og Gabon. Folk vil ikke afhængighed. I dag har de et alternativ til Vesten:

Kina, Indien, Rusland, Brasilien eller de mellemøstlige lande

J.W.: Titusindvis af afrikanere studerede i Sovjetunionen. I år fik det russiske universitet for Folks Venskab i Moskva sit gamle navn ”Patrice Lumumba” tilbage – navnet på den første premierminister i Den Demokratiske Republik Congo efter uafhængigheden i 1960, som blev brutalt myrdet af CIA og den belgiske efterretnings­tjeneste i 1961. Hvor vigtig er uddannelsen af afrikanere i dag?

I.A.: Sovjetunionen uddannede i alt omkring 500.000 højt kvalificerede afrikanske specialister. De arbejdede i deres lande som ingeniører, læger eller landbrugseksperter. De studerede ikke kun her i Moskva men over hele landet. Sovjetunionen grundlagde også tolv universiteter i afrikanske lande og omtrent det samme antal videnskabelige institutioner. Yderligere en halv million fagfolk blev uddannet der.

Det var dumt, at Universitetet for Folkenes Venskab slettede navnet Patrice Lumumba i 1990’erne, men på det tidspunkt vendte Rusland sig mod Europa, og folk spurgte, hvorfor vi skulle fokusere på Afrika.

Navnet Lumumba er et symbol for det nye Afrika, for den nye antikoloniale verden. Jeg er glad for at navnet kom tilbage.

Vi har i øjeblikket kun en meget lille statskvote for afrikanske studerende. Den er nu fordoblet til omkring 5.000 studiepladser. Kina tilbyder omkring 10 gange så mange.

J.W.: Hvad er kravene til uafhængighed?

I.A.: Jeg er videnskabsmand, og efter min mening er det vigtigste i verden i dag en god uddannelse. Vi oplever dog i øjeblikket en meget stærk proces gennem de sociale medier. Mange mennesker holder op med at tænke på komplekse ting. Det er derfor meget vigtigt at bevare uddannelsen, at udvikle den, at lære børn ikke bare at se på smartphonen, men lære dem at læse, at studere historie, at studere naturvidenskab, at uddanne sig selv, at udvikle sig selv.

Hvis det var sådan på verdensplan, tror jeg, at vi kunne undgå en masse konflikter. Hvis det lykkes os at udbrede det rigtige uddannelsessystem i det afrikanske kontinent, kan Afrika give os flere gode eksempler på udvikling, som vi næsten ikke kan forestille os i dag.

Jeg tror, at Afrika i fremtiden for første gang vil få chancen for at træffe sine egne beslutninger og bestemme sin egen skæbne.

HJN