Så fik de det, som de ville

Mens jorden bogstaveligt talt brænder, fik vi tid til at tale om noget andet

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

[KOMMUNIST 8-9 2023] Det er det ældste trick i den journalistiske skole. Enhver spindoktor eller politisk rådgiver bruger det – start en ny historie og fjern øjnene fra bolden.

Og vi hoppede i igen. Først var det Muhammed tegningerne og nu koranafbrændingerne. Vi elsker det. Sikke nogle diskussioner der føres over hækken. Skal det forbydes eller fortsætte i ytringsfrihedens navn?

Ytringsfrihedens nåleøje

For guds skyld skal vi ikke tale om noget af det, der virkelig batter. Eller om andre sager der ikke når igennem ytringsfrihedens nåleøje. Det er medierne, der sætter dagsordenen. ­”Medierne er ikke demokratiske. De ligger under for indflydelse og tjener interesser, som ikke er folkets eller statens. Selve demokratiet bliver under kapitalismen et falskneri”. Sådan skrev Scherfig i 1958 i en radioanmeldelse. Og hvor har han ret.

Hvis vi nu forholder os til de få provokatører, som i de sidste par år har lavet disse aktioner med koranafbrændinger, havde vi så hørt om dem, hvis ikke de var blevet mediernes kæledægge?

Se mig!

Det er ikke så sjov en provokation, hvis medieomtalen ikke kommer. Som om det ikke var nok, må politiet slet ikke fjerne dem eller tale med dem uden jurister. Paludan udfordrer nemlig grundloven og ytringsfriheden i Danmark. Han æder bevidst mandetimer op for at se, hvor langt man kan gå, inden politikerne gør noget. Sygt men effektivt.

Det lykkedes også i Sverige. Man skulle tro, at han fik penge fra de ekstreme muslimske organisationer, der nu som forventet får et kald og lever op til Vestens fordomme. Ringen er sluttet, og konflikten fortsætter. Vi hoppede i med begge ben. Ikke et ord om mediernes rolle og hvilket ærinde de løber.

Andre ytringer er ikke så velkomne.

Mediernes kæledægger

Hvis vi bare tager den aktion, 3F kører lige nu, hvor en del restaurantkæder nærigt og udnyttende opsiger overenskomsten og dermed skaber rigtigt dårlige løn- og arbejdsvilkår. Ja, så kvitterer medierne med at invitere bl.a. Brdr. Price ind og høre om deres 15 års jubilæum. De er så søde og lune. Næsten et folkeeje. Ikke et ondt ord eller spørgsmål om deres virksomheds politik.

Lige uden for studiet står aktivisterne med veldokumenterede beviser, som journalisterne kunne bruge. Ytring er åbenbart ikke for de fleste.

Jeg kunne nævne alle de sager, grupper på Facebook der hver eneste dag beskriver om svigt, snyd og tvang over for de svageste borgere i vort frihedselskende land. De når heller ikke gennem mediernes ytringsfriheds nåleøje.

Hør os!

Er man heldig at komme igennem, ja så svarer politikerne: “Vi lever i et land, hvor man har ret til at demonstrere og ytre sig. Vi hører, hvad I siger”, og så er den sag om Store Bededags-tyveriet lukket.

Faktisk har Danmark været kendt for at have denne fantastiske ytringsfrihed i mange år. De fleste nynazistiske bøger bliver trykt i Danmark, fordi det er forbudt i andre lande, især efter 2. verdenskrigs konsekvenser. Men dem mærkede vi jo aldrig helt rigtigt. Den ret skal da være der i et ægte borgerligt demokrati. Lige taletid til psykopaterne og de saglige. Og det er her, det blomstrer.

En død sommer for oppositionen, og pludselig får den yderste højrefløj, der ellers ikke rigtigt kan mene andet, end hvad regeringen beslutter, taletid! De er eksperter i antimuslimsk propaganda. Åh, de var så glade. Og ikke nok med det, oppositionen stod samlet, venstre- og højrefløj.

Forenet i kampen

En alliance bestående af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, SF, Konservative, Enhedslisten, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har givet en fælles udmelding, hvor de kritiserer SVM-regeringen for at ville forbyde koranafbrændinger.

”Vi skal stå urokkeligt fast på ytringsfriheden, for ellers skrider hele det fundament, vores samfund er bygget på”, advarer partiformand Inger Støjberg på Facebook.

”Vi skal ikke ændre vores lovgivning, fordi nogle despotiske regimer – der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder – truer erhvervslivets eksportinteresser”, ytrer Mai Villadsen.

“Regeringen står på den forkerte side i kampen for en friere verden. Jeg væmmes!”, ytrer Pernille Vermund. Men det gør hun jo tit.

Skaden er sket

Summa summarum. Skaden er sket i jagten på at tilsvine vores muslimske medborgere og fremstille dem som de Taliban mørkemænd, Lars Løkke selv i sin tid var med til at fremme i kampen mod bol­sje­vismen.  Nu skal der skademinimeres. Glem ikke, at hele Sveriges NATO-medlemskab også står på spil.

I mellemtiden kommer en lille 11-årig pige i skole på Frederiksberg. Den fine franske skole, med kongelig protektor. De vil tvinge den lille pige af med tørklædet. Hun er heldigvis så stærk, at hun ringer til sin far og beder ham om at finde en anden skole at gå på. De har nu lagt sag an mod skolen.

Heller ikke den begivenhed fik meget tid i medierne. Men til gengæld en overvæltende sympatistøtte på de sociale medier.

Kend din fjende

Lige meget, hvad det borgerlige demokrati finder på af lappeløsninger, vil jeg stadig mødes med mine venner og kollegaer, om de er kristne eller muslimer, som tilhørende samme undertrykte arbejderklasse, med de samme fjender. Og sammen vil vi gennemskue, hvem der skaber disse fjendebilleder, og hvem det gavner.

Vi skal kende vores fjende og deres dobbeltmoralske hysteri. Danmark med skiftende regeringer har selv skabt den situation, vi sidder i nu. Vi kunne starte med at fjerne Ghettoloven, integrationsydelsen og tilbyde lærepladser til de egnede. Vi kunne starte med at uddanne en kritisk journaliststab, der tør gå mod det etablerede. Vi kunne adskille kirke og stat. Vi kunne så meget, men det bliver ikke under dette styre.