DKP udtaler:

Så lykkedes det igen, igen

[KOMMUNIST nr. 5-2024]

OK24

Endnu engang lykkes det fagbevægelsens top og forhandlerne af OK24 for de offentlige ansatte at få det resultat, de allerede havde ønsket sig inden forhandlingerne gik i gang, så man for alt i verden undgik en konflikt.

Et opreklameret resultat

Heller ikke denne gang skortede det på varme anbefalinger for at få et ja i hus på skrift og tale.

Det blev et stort ja, med lille deltagelse, men utilfredsheden var også at spore ved flere faggrupper. Hos Landsforeningen For Socialpædagoger stemte 65,2 procent nej, Ambulanceredderne stemte nej med 58,4 og Dagplejerne havde en nej-procent på 65,6. Så ikke alle sagde ja.

Holder det i længden

Selvfølgelig kan toppen nu bryste sig af, at resultatet af afstemningen blev et stort ja, men spørgsmålet er så, om resultatet holder i længden.

For mange vil helt sikkert med tiden opdage, at det resultat de stemte ja til, ikke var så godt som forventet. Det har været nævnt før, at fagbevægelsens forhandlere er specialister i at få noget småt til at virke stort, og det gjaldt også denne gang.

Mistet troværdighed

Interessen for overenskomsterne var stor. Det viste medlemmerne ved at deltage i medlemsmøder i deres fagforeninger, hvor løn og arbejdsforhold var i centrum. Det er et sundhedstegn, at medlemmerne på arbejdspladserne er fagligt aktive.

De, der forhandlede deres ønsker om forbedringer, burde ikke have givet falske forhåbninger om store lønforhøjelser, som bliver spist op af stigende forbrugerpriser. Deres troværdighed må ligge på et lille sted nu.

Working poor

Får vi to kommende lignende overenskomster, så kommer vi til at stå i samme situation som i Tyskland og England. Der er en stor gruppe af dem, man betegner som working poor, altså folk der må have to jobs for at overleve.

Denne overenskomst dækker kun den tabte købekraft for dem, der månedligt tjener 50.000 kroner og derover.

Usolidarisk

Den usolidariske sammen­kædning gør, at de faggrupper som reelt er utilfredse med de krummer, som blev resultatet, må acceptere et kæmpe svigt.

Ja, regeringen som arbejdsgiver kunne da også have været flink. Den kunne have bidraget med det ekstra provenu, som momsen har indbragt til staten igennem de prisstigninger, som udhulede lønnen. Men den gevinst beholdt den.

Toppen af fagbevægelsen svigtede bunden. De kommer til at bære et medansvar for fremtidens medlemstilbagegang. Vi er mere værd. Der er nogen, der trænger til at skiftes ud.

Nu må solidariteten udbygges, offentlige som private, skulder ved skulder.

Vi har intet at tabe og alt at vinde.