Sænk forventningerne og flyt fokus
Tvivl på alt! er ofte en god læresætning.
Det er efterhånden besynderlige og tilsyneladende tilfældige restriktioner og tiltag, vi er vidner til i coronaens skygge. I flere varianter som en fast del af vores dagligdag. Grundlaget for de politiske tiltag tyder mere på studehandel og opportunisme fremfor videnskabelige analyser.
Et af de bemærkelsesværdige skud på stammen var nedlukning af skolerne og nye restriktioner i det offentlige rum op mod årsskiftet. Tiltag der godt kan tydes som forsøg på at tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere og selv tage det tredje vaccinationsstik.
Beslutningstagerne på Christiansborg ventede sjovt nok med restriktioner om afstand og mundbind til efter afviklingen af Black Friday. En tilfældighed eller en håndsrækning til kræmmerstanden, så der kunne sælges ud af legetøj og gøgemøg inden jul?
De forunderlige restriktioner samt beslutningen om genåbningen 5. januar, på et tidspunkt hvor der ikke fandtes data for de ønskede virkninger af nedlukningen, giver forhåbentlig stof til eftertanke i befolkningen.
Teststrategien fortsætter ufortrødent på trods af manglende evidens for effekten, og har frem til august 2021 kostet skatteyderne rundt regnet 10 milliarder kroner ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard (kilde: TV2-nyheder 23. oktober 2021).
Vi må håbe, at nøgtern stillingtagen snart indtræffer på parnasset med lidt klarere erkendelser af den situation, vi og resten af verden befinder os i.
Det tredje stik herhjemme var/er tilsyneladende vigtigere end udrulningen af de højpriste vacciner i den fattige del af verden. Sammenholdt med den efterhånden genetablerede frie bevægelighed mellem landene nærmer dette sig absurditet.
Men igen, det er selvfølgelig alt sammen også tiltag for at beskytte vores sundhedsvæsen, der, af alle mulige andre grunde end corona, i mange år har ligget underdrejet.
Noget bestikkelsesmilliarden til sektorens personaler ikke råder bod på.
Forsøget på at tvangsvaccinere børnene dækker måske over den manglende politiske vilje til at gøre noget ved disse problemer, samt den generelle personale- og pladsmangel i daginstitutioner, på skoler og uddannelsessteder, hvor alt for mange mennesker samles på alt for få kvadratmetre. Problematikker der selvfølgelig medfører øget grundlag for smitterisiko blandt børn, unge og de tilknyttede personaler.
Men hvorfor disse mange besynderlige tiltag og ensidige fokus på vacciner?
Kan det hænge sammen med kapitalkræfternes hæmningsløse rovdrift i de enkelte lande, ved hjælp af lobbyisme og bestikkelse? Og hvor de fattige dele af verden kun er interessante som forsøgsmarker og ikke som markeder for gensidig samhandel.
At nogle har haft kronede dage på baggrund af pandemien ligger helt fast.
Ikke mindst den verdensomspændende amerikanske lægemiddelproducent Pfizer, en af de største af slagsen i verden og rangerende blandt de 100 største selskaber i USA.
Et selskab med en broget historie, som blandt andet et nævningeting i 2010 fandt havde begået organiseret kriminalitet, hvorefter firmaet blev pålagt at skulle betale 142 millioner $ i skadeserstatninger.
Det samme firma, der sammen med BioNTec i 2020 udviklede og markedsførte en vaccine mod Covid19. Den første vaccine som blev hastegodkendt i Nordamerika og EU.
Firmaets kursudvikling var efter skandalen i 2010 igen jævnt stigende fra 2014, toppende i 2019 med efterfølgende svingninger i nedadgående retning frem til november 2020. Derefter er der sket en fordobling af værdien frem til nu.
MC