Særloven for ukrainerne er forskelsbehandling af flygtninge i den helt store stil

[KOMMUNIST 4-2022] Der er krig i Ukraine, hvorfor ukrainere i milliontal, især kvinder og børn, forlader landet og søger beskyttelse i Europas lande, herunder også Danmark.

Ukrainerne kan frit tage til Danmark og være her i 90 dage på besøgsvisum. Derimod kan de ikke opfylde reglerne for opholdstilladelse som flygtninge. De fleste ukrainere er ikke individuelt forfulgt af myndighederne, jvf. Udlændingelovens § 7, stk. 1, de risikerer ikke at blive forfulgt ved en tilbagevenden jvf. § 7, stk. 2.

Ukrainerlov

Derfor vedtog Folketinget en ny lov, en særlov, der giver ukrainerne opholdstilladelse, boliger, arbejdstilladelse, gratis transport, adgang til psykolog og for børnene omgående institutionspladser og skolegang.

Ukrainerne skal ikke for at få beskyttelse i Danmark være individuelt forfulgt. Der er ingen begrænsning for familiesammenføring, idet alle ukrainere kan få opholdstilladelse i Danmark.

Øvrige asylansøgere har meget svært ved at få samme adgang. Efter § 7, stk. 3, flygtninge fra krigszoner, hvor vilkårlig vold og mord er tilfældet, kan familiesammenføring med ægtefælle og børn først ske efter 2 års asylstatus i Danmark. Inden en nyligt afsagt dom i Menneskerettighedsdomstolen var det 3 år. § 7, stk. 3, blev fremsat som ny bestemmelse og vedtaget i forbindelse med syrernes flugt i 2015.

Der kan ske forlængelse for ukrainerne, hvis der stadig er krig, for andre hvis det vurderes, at de stadig vil være forfulgt eller udsat for vilkårlig vold fra magthavernes side i hjemlandet.

Flygtninge B-holdet

Som generalsekretæren for Røde Kors Anders Ladekarl udtalte til dagbladet Politiken, så er der ikke samme hjælp til afghanerne, syrerne eller somalierne. Det ville være rimeligt, at disse flygtninge også bliver behandlet mere humant.

Danmark har de strammeste asylregler i Europa og behandler asylansøgere meget dårligt med lange ophold i asylcentre, hvor de ikke må arbejde, dog i dag højst 6 måneder. Umuligt under disse forhold at have noget, der ligner en værdig tilværelse. Som en fremtrædende socialdemokrat oplyste i en radioudsendelse er det forfærdeligt at sidde på asylcentrene, som alle andre asylansøgere skal, så det skal ukrainerne ikke udsættes for.

Den danske dobbeltmoral

Det er frygteligt at være flygtning, også for ukrainerne, men der er stor forskel på at blive modtaget med åbne arme og stor velvillighed eller blive modtaget med mistro.

Regeringen og pressen har formået på rekordtid at skabe en meget positiv stemning overfor ukrainerne. Samtidig er stemningen mod andre flygtninge det stik modsatte, de bliver modtaget med en formodning om, at de ikke er værdige til vores beskyttelse, og de bliver mødt med mistro og en holdning om, at Danmark ikke vil have flygtninge fra Mellemøsten eller Afrika.

Derfor et forslag om asylcenter i et afrikansk land, Rwanda-Lov 226. Lovbestemmelsen er vedtaget, hvorefter flygtninge skal overføres til tredjelande, når de kommer til Danmark.

Aktuelt arbejdes der på at overføre dem til Rwanda, der så skal behandle sagerne og yde beskyttelse. FN’s Flygtningeorganisation advarer voldsomt herimod. Herudover er der forslag om, at afviste kriminelle, der har udstået straffen, men som ikke kan udsendes til deres hjemlande, skal sendes til et fængsel i Kosovo.

De fleste EU-lande står helt uforstående overfor Danmarks flygtningepolitik og fordømmer den.

Er flygtninge kriminelle?

Det er lykkedes politikerne at få pressen og det officielle Danmark til at mene, at udlændinge er meget kriminelle og uden mulighed for at integrere sig i det danske samfund. Dette på trods af, at kriminaliteten blandt udlændinge er nedadgående, og flere og flere er uddannet og i arbejde. Alle ønsker at være en del af det samfund, de opholder sig i.

I dag har alle flygtninge kun midlertidigt ophold. I henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 indtil situationen i deres hjemland er ændret således, at de ikke kan anses for forfulgte længere. Efter § 7, 3 til krig og vilkårlig vold er ophørt. I ukrainersærloven er opholdstilladelse gældende i 2 år med mulighed for forlængelse, hvis situationen i hjemlandet ikke er ændret. Ligeledes er der mulighed for ukrainerne for at søge asyl efter udlændingelovens § 7.

Mange syrere, særlig dem fra Damaskus-området, har fået inddraget deres asylstatus og skal hjemrejse. Stik imod EU og FN, der er af den opfattelse, at syrerne ikke kan kræves hjemsendt, da der stadig er mulighed for overfald.

Der er tale om voldsom diskrimination og ulige behandling i forhold til alle andre flygtninge. Det erkender regeringen og mener, det er rimeligt, da ukrainerne ligner os danskere, er europæere og kommer fra vores nærområde, som integrationsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Stoklund siger.

Der er tale om etnisk forskelsbehandling, og Danmark er derfor på kollisionskurs i forhold til landets internationale forpligtigelser.

Nærområder

I Sverige har man ikke udfærdiget en særlov for ukrainerne og taler ikke om ”nærområde”. Her gives alle asylansøgere lov til at bo privat og arbejde fra ankomsten.

Ifølge Den Danske Ordbog er nærområde et område, der ligger i umiddelbar nærhed af et land eller område. Der er ikke tale om et juridisk begreb, men et politisk.

Finansieringen af udgifterne til opfyldelse af særloven for ukrainerne er anslået af Integrationsminister Mattias Tesfaye til over 2,2 milliarder kroner, disse skal tages af ulandsbistanden. Samtidig er det soleklart, at dette forslår som en skrædder i helvede, hvilket Tesfaye senere har indrømmet.

Kirsten Bindstrup