Sæt kommunerne fri: Skrot budgetloven

Af Lars Petersen, kredsformand, Socialpædagogerne Storkøbenhavn

[KOMMUNIST nr. 1-2024] Alle taler om det, men ingen… Vi kender alle fortsættelsen på ordsproget. I en lettere omskrivning kunne det være indledningen til dette indlæg:

Alle taler om den, men kun få forstår den, og færre gør noget ved den – Budgetloven!

År efter år danser vi den samme rituelle dans omkring finansministerens pengekiste. Dels i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftale mellem Staten og KL og regionerne, dels i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Velfærdskrise

Der lægges snævre rammer for kommunernes økonomi – både hvad angår anlæg og service – og de fleste er vel begyndt at få øjnene op for den velfærdskrise, vi står i, hvor langt de fleste kommuner og regionerne står med udfordringer, som gør det umuligt at få enderne til at nå sammen, hvis der skal opretholdes et bare nogenlunde tåleligt ser­vice­niveau overfor borgerne i alle dele af velfærdssamfundet.

Så de fleste kan se, at ”den er gruelig gal”, men de færreste kan se bag om de røde tal i kommunernes økonomi og budgetaftaler fyldt med besparelser (effektiviseringer kalder de det) og serviceforringelser og forstå, at det er budgetloven, som sætter de snærende bånd for kommunernes og regionernes økonomiske råderum.

I fagbevægelsen taler vi kun ved særlige lejligheder (ikke festlige) om budgetloven og de afledte konsekvenser. Der bliver ”pippet lidt”, lige når forhandlingerne står på, og når der bindes knude på de kommunale budgetter, men en egentlig italesættelse og mobilisering til kamp mod budgetloven eksisterer ikke overordnet i fagbevægelsen.

Et nødvendigt opgør

For en del år siden gik en mindre del af lokale fagforeninger på det offentlige område sammen og dannede initiativet ”Skrot budgetloven”, som et opgør med ”nødvendighedens politik”. Målsætningen var, at vi skulle udvikle os til en stærk stemme i den offentlige debat og til mobilisering for afskaffelse af budgetloven.

I dag lever initiativet et forholdsvist stille liv – vi ”pipper stadig”, men mest hver for sig og ved særlige lejligheder… – Måske er tiden kommet til, at vi forsøger at revitalisere os for at få skabt en tydeligere stemme i opgøret med budgetloven.

Set fra min stol, som formand for socialpædagogerne i Storkøbenhavn, må jeg bare sige, at et opgør er helt nødvendigt. Forløbet omkring budgetaftalerne viser med al tydelighed, hvilke problemer vi står overfor.

I både 2022 og her i 2023 har KL forud for forhandlingerne meldt ud, hvordan det var tvingende nødvendigt, at aftalerne kom til at indeholde store beløb til finansiering af det specialiserede socialområde. I år blev der så afsat 1,7 mia. kroner, fordi der blev lyttet til italesættelsen af, at udfordringerne på området er massive og sætter andre velfærdsområder under pres.

Men 1,7 mia. rækker som en skrædder i helvede, når KL selv har sat 5 mia. som det beløb, der var behov for.

Dansen om pengekisten

Det er perspektivløst at fortsætte dansen omkring finansministerens pengekiste, og det er uværdigt – og meget lidt kønt for et velfærdssamfund – at mennesker med særlige behov bliver trukket ind i kampen om den offentlige økonomi og på den måde bliver stemplet som ”dem der skaber dårlige muligheder for udvikling på andre velfærdsområder” – som ”gøgeungerne”, der skaber ravage i den lokale velfærdsrede.

Det er ikke værdigt for et velfærdssamfund at skulle agere på den måde – ”Et samfund skal kendes på den måde, vi behandler de svageste” – derfor Skrot Budgetloven – sæt kommunerne fri, så de selv kan skabe rammerne for et lokalsamfund i balance og med plads til alle.

Fra Faglig EU-debat, okt. 2023