Skip to content

Oprustning i Norden:

Samer mellem fronterne

Sverige og Finlands tilslutning til NATO truer den oprindelige befolkning i de nordiske lande kulturelt og økonomisk.

[KOMMUNIST nr. 3-2023] I årevis har de militære kræfter i Sverige og Finland arbejdet tæt sammen med NATO-medlemslandet Norge.

I lang tid har NATO-tropper gennemført øvelser på svensk og finsk jord, som Cold Response og Arctic Challenge Exercise, hvor op til 50.000 soldater fra flere lande deltog.

NATO-enhederne kommer ikke alene fra Norge. De, der udenfor turistsæsonen vil booke et ophold i det nordlige Sverige, vil ofte blive afvist. Alle hytter er belagt med amerikansk militær. Hvad der foregår, må man på grund af den nationale sikkerhed ikke offentliggøre.

Samerne protesterer

Rumfartscentret fra det svenske Space Corporation i Kiruna er basis for geopolitiske eksperimenter.

I marts 21 kunne samiske protester forhindre en større testserie. Bekymringen om militariseringen blev tidligt meldt ud.

Kun en dag efter, at Sverige og Finland den 18. maj 22 havde givet deres tilsagn til NATO-medlemskab, erklærede Per-Olof Nutti, talsmand for Det Samiske Parlament i Sverige, til en reporter i det svenske TV:

”NATO-øvelserne ville have stor indflydelse på samernes liv og arbejde”. Omkring et halvt år senere blev denne vurdering også præsenteret i FN’s Menneskerettigheds­komité.

På et senere møde om ”konsekvenserne af militarisering af oprindelige folks samfund” forklarede Rune Fjellheim, der er sagkyndig i det Samiske Råd, at ”Sveriges og Finlands medlemskab af NATO ville medføre endnu flere installationer, øvelser og aktiviteter i samernes områder”.

Samernes samfund

Den uofficielle kulturregion Sápmi strækker sig over et område af Nordnorge, Sverige, Finland og Kolahalvøen. EU har som de eneste officielt anerkendt samerne som et oprindeligt folk.

Den samiske befolkning anslås i dag til at være på ca. 100.000 mennesker. Størstedelen lever i Norge. Det samiske samfund på den russiske Kolahalvø er med sine 2.000 medlemmer det mindste.

Sveriges og Finlands NATO-medlemskab optager det samiske samfund. Den militære tilstedeværelse i Sápmi har allerede i årtier været voldsom. Alle militære vinterøvelser bliver gennemført her. I NATO-landet Norge findes der et stort antal faste militære installationer.

Allerede nu bekræfter beretninger fra regionen frygten for, at et NATO-medlemskab med Sverige og Finland yderligere vil forstærke tilstedeværelsen af flere militærfly og troppebevægelser. I den nordsvenske Nationalpark Abisko vil trafikken på den flittigt besøgte landingsplads for helikoptere, som svensk militær nu bruger, blive forstærket.

Kampen om Arktis

Den militære oprustning i regionen drejer sig om kampen om kontrollen med Arktis, som er rig på råstoffer (metal, olie og gas). Når isen smelter i Arktis, åbner der sig nye søveje. Militærbaser har stor strategisk betydning.

I Sápmi protesterer samiske aktivister igen og igen mod bjergværksbyggeri, jernbaneprojekter og militærøvelser, der har negativ indflydelse på samernes traditionelle levevis, hvor det materielle grundlag er jagt, fiskeri og rensdyrhold.

samer-rensdyr
Samiske rensdyrholdere har i årtier kunnet krydse grænsen uhindret for at indfange bortløbne rensdyr og lede flokke om. Militariseringen af grænsen vil sætte en stopper for dette.

Den finsk-russiske grænse

I forbindelse med Sveriges og Finlands NATO-ansøgninger vækker forholdene langs den 1.340 km finsk-russiske grænse særligt bekymringer. Samiske rensdyrholdere har i årtier kunnet krydse grænsen uhindret for at indfange bortløbne rensdyr og lede flokke om. Militariseringen af grænsen vil sætte en stopper for dette og dermed sætte rensdyrholdere i økonomiske problemer.

Repræsentanter for samerne pointerer gang på gang, at de respekterer den forsvarspolitik, der er nødvendig. Da den tyske værnemagt i 1944 trak sig ud af Norge, brændte de alt efter sig og efterlod den nordlige provins, der hovedsageligt var beboet af samer, i aske. Den norske regering havde ingen planer for, hvordan landet igen skulle opbygges. Genopbygningen skete alene på den lokale befolknings initiativ.

Freden

Freden er et centralt tema i den samiske kultur. Den samiske digter Nils-Aslak Valkeapää blev aldrig træt af at sige, at i det samiske sprog findes der intet ord for ”krig”.

Det er en skrækkelig forestilling for mange samer at blive tvunget til kamp mod hinanden, hvis det kommer
til krigeriske handlinger mellem NATO-landene og Rusland

Samisk Råd

Sanktionerne mod Rusland og forskellige former for censur afledt af krigen i Ukraine har negativ indflydelse på det indre samiske samfund. Der er for tiden ingen samisk organisation fra Rusland, der tager del i Samisk Råd, der blev grundlagt i 1956. Rådet er den vigtigste politiske forsamling i det samiske samfund, og efter den kolde krig har det gjort sig store anstrengelser for at integrere samer, der lever i Rusland.

I Arktis blæser igen den kolde krigs vinde.

HjN

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk