Samfundsanalyse med revolutionært sigte

Af Birgit Sørensen

”17 modsætninger og enden på kapitalisme” af professor David Harvey er en spændende bog, hvis man med et venstreorienteret udgangspunkt søger nutidige samfundsanalyser.

Titlen kan umiddelbart opfattes som et løfte om, at vi med de 17 nævnte modsætninger under kapitalismen vil have gode muligheder for at ende med dens afskaffelse, men bogen giver desværre ikke et sådant løfte.

Dens formål er at opnå en bedre forståelse af kapitalens og kapitalakkumulationens væsen under den højt udviklede kapitalisme og de medførende åbenlyse samfundsproblemer. Der redegøres for nødvendige strategier, som må tages i anvendelse i kampen mod kapitalismen, og selv om man på flere punkter kan være uenig med forfatteren, rummer bogen mange frugtbare analyser og strategiske overvejelser.

Forfatteren retter en om-fattende kritik af fejl, som han vurderer, er udbredte på venstrefløjen. Han langer f.eks. kraftigt ud efter reformismen og ”godhedsindustrien.” Han vurderer, at kapitalismen stadigvæk er særdeles levedygtig og kun kan bekæmpes med magt af de mennesker, som den i stigende grad gør afmægtige og fremmedgjorte.

Betegnelsen ”dialektiske modsætninger” bruges i betydningen af modsætninger der er simultant til stede i en situation, en enhed eller en begivenhed, og at de ikke finder deres endelige opløsning, men ofte blot skifter position og styrke i forhold til hinanden.

Der tales om syv grundlæggende, syv flydende og tre farlige modsætninger. Han mener dog ikke hermed at have opremset alle den moderne kapitalismes modsætninger.

Blandt de grundlæggende modsætninger nævnes modsætningen mellem kapital og arbejde, der ikke opfattes som en hovedmodsætning, og hvor det ikke nødvendigvis er arbejderklassen, som må gå forrest i en samfundsomstyrtende kamp.

De ”flydende modsætninger”, som er mere komplekse og sammensatte, er til stede i det højtudviklede, globale og monopolistiske samfund, som vi har i dag. De handler om profithensyn og dermed forbundne menneskelige konsekvenser, om en kapitalisme som har fordel af at ødelægge og derpå genopbygge.

Harvey kalder sine sidste tre modsætninger for ”farlige” og mener hermed, at de i særlig grad fremprovokerer ødelæggelse af jorden, dehumanisering af mellemmenneskelige relationer og forarmelse og undertrykkelse af befolkningerne. Det drejer sig om den uendelige vækst, som er uundgåelig under kapitalismen, om forholdet til naturen og om menneskets universelle fremmedgørelse.

I efterordet opstiller forfatteren 17 ideer til politisk praksis, som skulle kunne ophæve de 17 modsætningers negative indvirkning på vore livsmuligheder og skabe et bedre samfund. Ideerne er revolutionære, da de retter sig direkte mod kapitalmagten og danner basis for oprettelse af et socialistisk samfund. Hvordan man når til en revolutionær situation forklares dog ikke.

Harveys udgangspunkt er ikke den dialektiske, historiske materialisme, og hans tanker antager jævnligt idealistisk karakter. Alligevel vil jeg anbefale bogen, som beskriver og analyserer nogle af nutidens komplekse samfundsforhold på en tydelig og interessant måde.

David Harvey:
”17 modsætninger og enden på kapitalismen.”
Forlaget Solidaritet.
402 s. 120 kr.