Sanktionerne mod Rusland
Udtalelse af Den russiske føderations Kommunistiske Partis formand, Gennady Zjuganov
Forkortet af red.
Hoveddiskussionsemnet i det russiske samfund i dag er de anti-russiske sanktioner, som er pålagt af USA og EU. Sanktionerne er åbenlyst alvorlige, for de påvirker en lang række økonomiske, politiske, kulturelle og andre bånd med USA og EU.
Det ville imidlertid være direkte forkert at sige, at hele verden fordømmer Rusland. Nu er verdenssamfundets holdning til Vestens forsøg på at organisere en boycot af Rusland blevet klar. Vi skal ikke kun vide, hvem der støtter sanktionerne, men også hvem der er imod dem.
Blandt de lande, der er imod en boycot af vort land, er først og fremmest BRICS-landene: Brasilien, Indien, Kina og Syd-Afrika. De dækker 43% af jordens befolkning. Kina har verdens største økonomi målt i bruttonationalprodukt, Indien er på 3. pladsen. Hele Asien ønsker ikke at vælge side med USA. Den eneste undtagelse er Japan, som har amerikanske besættelses-baser på deres territorium.
De førende mellemøstlige lande – Pakistan, Iran og Tyrkiet – er ikke begejstrede over den boycot, som Amerika pålægger alle. De mellemøstlige arabiske lande, herunder de, der har venskabelige forbindelser med USA, har erklæret sig neutrale. De Forenede Arabiske Emirater undlod at stemme i FNs sikkerhedsråd, da de stemte om en resolution, der fordømte Rusland.
Latinamerika, som har lidt mere end alle andre under USA-imperialismen, støtter ikke sanktionerne. Dette gælder ikke kun vore gamle venner – Cuba, Venezuela og Nicaragua – men også de største og mest indflydelsesrige lande: Brasilien, Argentina og Mexico. Det førende afrikanske land Den Sydafrikanske Republik, er imod sanktioner.
Så hvor er den brede fordømmelse af Rusland?
Mange tidligere sovjetiske lande har vist forståelse for den situation, der er skabt. Ledelsen i det tilsyneladende uvenlige land Georgien har besluttet sig imod sanktioner og militærstøtte til Bandera-nationalisterne 1) og har udtalt, at de ikke ønsker at skade deres egen økonomi.
De praktisk anlagte baltere – Litauen, Letland og Estland – som lever af almisser fra EU og handler, som de får besked på af Washington, skulle overveje, at deres reelle interesser og historiske markeder ligger mod øst og ikke i vesten. Polen og andre østeuropæiske lande ville gøre vel i også at tænke på dette.
Europæerne vil skade sig selv
Kun europæerne, som er ført bag lyset af deres egen propaganda og blindt adlyder ordrerne fra Washington, nægter hårdnakket at forstå, at de først og fremmest skader sig selv. De tjener stort på handel og økonomiske forbindelser med Rusland. Og nu trækker de sig og påfører store skader på deres økonomier, som allerede løber op i 250 milliarder dollars.
Overfor de vestlige sanktioner må vort land endelig tage kraftige skridt hen imod at opgive den farefyldte vej med økonomisk afhængighed af energieksport til Vesten og import af industrielle varer. Vi må genopbygge vor egen produktion, som den amerikanske femte-kolonne anført af Jeltsin, Chubais og Gaidar 2) i mange år har ødelagt. Sovjetunionen var tidligere en førende verdensøkonomi. Der er ingen grunde til, at vi ikke igen kan blive et velstående land, uafhængigt af NATO’s eventyr.
1) Stepan Bandera (1909-1959). Fascistleder i Ukraine, som samarbejdede med Nazi-Tyskland og senere med den engelske efterretningstjeneste mod kommunisterne, for et ”frit” Ukraine. I januar 2010 blev Bandera posthumt tildelt titlen Ukraines Helt, men præsident Janukovitj annullerede titlen, officielt i januar 2011. I maj 2021 viste en meningsmåling, at 70% af befolkningen i det vestlige Ukraine havde en positiv holdning til Bandera, mens 54% i det sydlige Ukraine og 48% i det østlige Ukraine ser meget negativt eller negativt på ham.
2) Boris Jeltsin, Præsident 1991 – 1999. Opløste Sovjetunionen i 1991 og indførte kapitalistisk markedsøkonomi gennem ”chok-terapi” reformerne.
Anatoly Chubais: Russisk oligark, som var ansvarlig for privatiseringen under Jeltsin.
Jegor Gaidar: Statsminister juni 1992 – december 1992. Russisk økonom, politiker og forfatteer og arkitekten bag Ruslands ”chok-terapi” reformer under Jeltsin.