»Send flygtningene tilbage til deres lande«
[KOMMUNIST 8-9 2022]
Tyrkiet
Ved at udnytte en stor del af befolkningens vrede på grund af fattigdom og de høje leveomkostninger, satte nogle politiske kredse en kampagne i gang med kravet: “Send flygtningene tilbage til deres lande”. Den tyrkiske AKP-regering bakkede op om kravet.
Argumenterne fra regeringen og de såkaldte oppositionspartier var, at mange problemer i Tyrkiet er forårsaget af immigranter. Disse løgne tjener kun til at skjule de egentlige årsager til de økonomiske problemer.
Over hele verden er fremmedhad og racisme politikker, der systematisk støttes af kapitalen for at splitte arbejderne og sætte dem op imod hinanden. Ved at undertrykke de migrantarbejdere, de udnytter til ekstremt lave lønninger, skaber de således også fjendtlighed mellem dem og andre arbejdere, hvilket svækker enheden og solidariteten i arbejderklassen.
I dag, hvor uddannelse og sundhedsydelser er blevet privatiseret i Tyrkiet, er det ikke sket på grund af flygtninge, men på grund af den markedsvenlige politik.
– Hvis vores regninger er tredoblet, er det ikke på grund af flygtninge, men på grund af den privatiserede energisektor, det er firmaerne, der er blevet rige i denne sektor.
– Hvis huslejen er steget, er det ikke på grund af flygtninge, men på grund af denne sociale orden, der gør bolig til en handelsvare.
– Hvis vi ikke kan brødføde os selv, er det ikke på grund af flygtninge, det er på grund af de politikere, der samarbejder med EU og ødelægger landbruget.
– Hvis vi ikke kan drage fordel af landets ressourcer, er det ikke på grund af flygtningene, men på grund af borgerlig politik, der foretrækker at gøre kapitalisterne rigere i stedet for at sørge for, at folk har mad at spise.
Hadkampagner
Udbytningssystemet sælger på den ene side drømme om at flygte til udlandet til vores ungdom, og på den anden side skaber det had mod de immigranter, der søgte tilflugt i vores land for at undslippe krigen. Det er “naturligt” at flygte til udlandet for at opbygge et bedre liv, men at flygte fra krig i sit land for at overleve betragtes som “fejt”.
“Lov og orden” politikerne, som ikke kan finde en reel og human løsning på problemerne, finder en udvej ved at lægge skylden på immigranterne. Inspireret af højreekstremistiske og nyfascistiske partier i Europa vender de sig mod immigranter hver dag. Nogle medier har ivrigt sat skub i hadet til immigranter.
Syrien bliver udnyttet
De reaktionære ideologier, der gør sig gældende blandt immigranter, skal ikke ses som et spørgsmål om kulturel mangfoldighed; men det skal heller ikke generaliseres. Der er mennesker med forskellig klasseoprindelse blandt immigranter, der er mennesker med forskellige politiske og ideologiske tilhørsforhold. Kampen for oplysning er vital og essentiel for hele arbejderklassen, inklusive vores medmigrantarbejdere.
I dag bruges immigranter som et emne i valgkampen mellem regeringen og oppositionen. AKP, som har begået krigsforbrydelser i Syrien, plejer at hævde, at de ikke vil tvinge immigranterne til at vende tilbage, men nu indser de, at denne retorik ikke vil give dem stemmer, og derfor vil de sende en million syrere tilbage. Som om deres plyndring af det nordlige Syrien i årevis ikke er nok, vil de nu kaste tusindvis af mennesker i armene på de jihadister, de selv finansierede.
Tusindvis af mennesker, der har etableret et liv for sig selv her i ti år, vil blive ofre for AKP’s ekspansionistiske ambitioner i Syrien og det nordlige Irak, og de vil nu blive brugt som midler til at ændre den demografiske struktur i regionen.
Spørgsmålene til Erdogan skal være: – Hvem blev udbuddene givet til i det nordlige Syrien, som blev besat ved at overskride landegrænser og krænke suverænitet? – Og hvor mange chefkasser blev fyldt ved plyndringen af syrisk område? Industrien i Tyrkiet overlever i dag kun takket være social dumping med udnyttelse af vandrende arbejdskraft. De fleste immigranter er ansat uden forsikring i værksteder, fabrikker og underjordiske virksomheder, hvor de tjener krummer, der dårligt når mindstelønnen.
Svarene på disse problemer har kun kommunisterne.
Krigens profit
Siden krigens begyndelse har industrichefer i regionen tæt på den syriske grænse fået deres andel fra plyndringen af Syrien. Det var de tyrkiske chefer, der udstyrede FSA (Frie Syriske Hær), lige fra støvlerne til deres hele udrustning.
Forsvarsindustriens giganter gned sig i hænderne over de ordrer, de fik på krudt og kugler. Udbud på felthospitaler og boliger gik til Kolin Group; og de præfabrikerede lejre blev givet til Dorçe Prefabrik. Men tro ikke, at det kun er disse bander, der nyder godt af det syriske plyndringstogt. Koçs raffinaderi i -Batman var fyldt med ISIS-olie fra Deir ez-Zor.
Med de aftaler, der er -indgået med EU, er vores land i dag blevet forvandlet til et fængsel for flygtninge. I en total udfoldelse af hykleri og racisme åbnede Europa, som havde lukket sine grænser for de syriske immigranter, nu sine døre for ukrainere ved at sige “De er hvide som os”.
Spørgsmålet om immigrations- og flygtningeproblemet kan ikke håndteres med en forenklet tilgang. I lyset af det ovennævnte, tager Tyrkiets Kommunistiske Parti stilling til problemet ud fra kampen mod udbytning og imperialisme.
Kommunisternes principper til immigrantspørgsmålet er:
1. Ikke ethvert ubehag, der føles på grund af indvandrere, er racisme. Det skal ikke glemmes, at racismen har fundet indpas og breder sig hurtigt ved at udnytte reelle problemer overalt. Men vi vil ikke give nogen indrømmelser til racismen, den skal ikke tolereres.
2. Modgiften mod racisme er ikke kosmopolitisme, men et klasseperspektiv. Der er ingen grund til at henvende sig til en syrisk rig kapitalist med samme holdning som til den syriske eller afghanske arbejder, som er ansat for tre øre 14 timer i døgnet.
3. “Tilbagetagelsesaftalen”, som har forvandlet Tyrkiet til et migrantlager, er rent skrald. Denne aftale er umoralsk i alle dens elementer og dele, et produkt af EU’s imperialistiske tilgang.
4. Stop salg af statsborgerskab. Tyrkiet sælger dette for penge og ejendom. Vi har ikke brug for nye parasitter.
5. Tyrkiet bør forlade Syrien med det samme. De “rekonstruerede sikre zoner”, der fremstilles som en løsning på immigrantproblemet, tilhører ikke Tyrkiet. Udsendelse af millioner af mennesker til disse regioner med magt eller overtalelse vil blot yderligere forværre de nuværende problemer i Syrien.
6. Immigranter må organisere sig mod den imperialisme, der er skyld i deres fortrængning og mod de chefer, der brutalt udnytter dem. TKP har påtaget sig opgaven at forsvare denne ret og omsætte den i praksis.
7. Integration og tilpasning vil blive lettet af fælles kamp med Tyrkiets fattige og arbejdere.
Udtalelse fra TKP. Redigeret af redaktionen.