Skip to content

Skærper krav til hjemmehjælps-firmaer

Herning Kommune har skærpet kravene til leverandører af hjemmehjælp. Virksomhederne skal kunne levere hjælp døgnet rundt og de ansatte skal være SOSU-uddannede. Derudover vil Herning have mere fokus på økonomien i de private virksomheder, der leverer hjemmehjælpen.

Det er nogle af hovedpunkterne i en ny kontrakt, som de private leverandører fremover præsenteres for, oplyser kommunen.

– Borgerne har et berettiget krav om størst mulig sikkerhed for kvalitet og kontinuitet. Og kravene til hjemmehjælpernes viden om eksempelvis rehabilitering er stigende. Derfor er det naturligt, at vi reber sejlene på det her område, siger Socialudvalgsformand Anne Marie Nørgaard (V) i følge dknyt.

I praksis vil leverandørerne blive præsenteret for en ny kontrakt, hvor de ændrede krav er formuleret. Leverandørerne har så et halvt år til at tilpasse deres virksomhed.

–Alni

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk