Skat

Økonomi af Bo Møller

Et evigt emne i den politiske diskussion er skat. Tænk på den tumult, der var ved juletid omkring Liberal Alliances ønske om at nedsætte skatten for de velstående. Det endte så med et burkaforbud i stedet! Netop nu drejer diskussionerne sig bl.a. om den økonomiske udligning mellem provinsen og kommunerne i Storkøbenhavn, og her spiller skat en vigtig rolle. Og endelig er der nogen, der har svedt over årsopgørelsen for sidste års skat: Skal jeg betale restskat, eller får jeg penge tilbage?

Kommunisternes holdning

Det er begrænset, hvor meget klassikerne – Marx, Engels og Lenin – har beskæftiget sig med skattespørgsmålet. Senere i Sovjetunionens tid lanceredes begrebet statsmonopolkapitalisme. Denne ikke mundrette betegnelse dækker over sammensmeltningen af kapitalen i de kapitalistiske produktionsvirksomheder med bankkapitalen og staten. Men der blev ikke tilføjet mange guldkorn til beskrivelse af netop skatterne.

Hvorfor skat?

De vigtigste grunde til, at det offentlige opkræver skatter, er:

• Skatterne benyttes til at omfordele samfundets rigdom, således at der i et vist – dog alt for lille – omfang overflyttes penge fra rige til fattige. Det sker bl.a. gennem folkepensionen, kontanthjælpen og andre overførselsindkomster.
• Skatterne betaler for den service, som det offentlige stiller til rådighed uden fuld brugerbetaling: Det gælder f.eks. undervisning i folkeskolen og andre offentlige uddannelser, læger og hospitalsvæsen, der normalt er gratis for brugeren. For børnepasning og tandlæger gives et offentligt tilskud, men brugerbetalingen er høj.
• Skatterne er med til at stille de såkaldt ’kollektive goder’ til rådighed. Det drejer sig f.eks. om veje og anden infrastruktur som broer og havne, ulandshjælp (i det omfang den ikke blot gives i form af støtte til danske virksomheder) og generel administration. Hertil kommer udgifterne til politi og retsvæsen, som vi ikke altid opfatter som et absolut gode, da disse magtorganer især tjener de besiddendes interesser. Udgifterne til det mere og mere aggressive militær kommer i samme skuffe sammen med udgifter til kirker, præster osv.
• Skatterne bruges til at påvirke befolkningens forbrug i en retning, som magthavere ønsker. Derfor er der store afgifter på tobak og spiritus, mens momsen rammer det almindelige forbrug helt generelt. Nu er det sådan, at denne type afgifter vender den tunge ende nedad: De beskattede forbrugsposter vejer langt tungere til for de mindre bemidlede end for de rige. Det er altså en omvendt Robin Hood fordeling.
• Endelig er fastsættelsen af skatternes størrelse og hvem, der især skal betale, af magthaverne ofte brugt til at forsøge at styre den kapitalistiske økonomi i den retning, som myndighederne ønsker. Ofte går det dog helt galt, når finansministeriets tunge regnedrenge igen regner galt!

Befolkningen har ikke noget mod skatter

Vi hører tit talemåden, at pengene befinder sig bedst i borgernes lommer, som argument for nedsættelsen af skatten. Men alle undersøgelser viser, at flertallet af befolkningen ikke er enig! Vi kan generelt faktisk godt lide at betale skat – bare vi kan se, at skatterne går til noget fornuftigt, som hospitaler, ældrepleje og børnepasning. Samtidig ønsker vi at styrke den gamle tanke om, at de stærkeste skuldre skal bære det tungeste læs – dvs. at de velhavende skal beskattes mest.

Kampen drejer sig ikke om nedsættelse af skatterne eller offentlige besparelser på den service, som befolkningen har behov for, men om at lave et nyt effektivt skattesystem, hvor de rigeste betaler broderparten, samtidig med, at meget bekostelige og livsfarlige investeringer i jagerfly og andet dræbermateriel afskaffes. Offentlige udgifter skal tjene befolkningen og miljøet, men ikke storkapitalen!