Snyltende kapitalisme

Økonomi

af Bo Møller

Dagens kapitalisme ser anderledes ud end for få år siden. Virksomheder, der producerer varer, spiller en relativt mindre rolle end virksomheder, der ’bare’ flytter rundt på informationer og penge.

Nets

Senest har vi set det tidligere danske firma Nets sælge en del af virksomheden til MasterCard i USA. Nets er selv for danske fattigrøve ikke noget ukendt bekendtskab. Nets står for driften af Dankortet, som de fleste af os har. Nets står for driften af NemID, som vi bruger, når vi skal koble os på banken og offentlige systemer. Nets står også for betalingsservice-systemet, der gør, at vi kan overføre penge for husleje osv. 

Nets blev stiftet af Nationalbanken og den private banksektor. Den gang havde det offentlige en vis styring af virksomheden, da Nationalbanken var en del af den offentlige sektor. Men så skulle der privatiseres. For 5 år siden blev Nets solgt for 17 milliarder kr. til ATP og to amerikanske kapitalfonde. De beholdt ikke guldægget længe, men solgte det i 2017 videre til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman for nu 33 mia. kr. Nu har Nets så kunnet frasælge en del af virksomheden for hele 21 milliarder kr. – men den store del bliver stadig hos den amerikanske kapitalfond.

Det er urimeligt mange milliarder kr., som Danmark og den danske befolkning har sendt ud af landet til internationale spekulationsfirmaer i stedet for at nationalisere Nets.

Men det er ikke skidt for alle: Topdirektøren i Nets er dansker, og han står til at kunne høste en bonus på 1,9 milliarder kr. oveni de 600 millioner, han allerede har sikret sig. De øvrige ledende medarbejdere får også kæmpestore bonusser. Det er en hel del mere, end en murersvend tjener i løbet af livet, selv om mureren nok pukler mindst lige så meget som Nets-direktøren!

Andre multinationale selskaber

Vi har i den senere tid set EUs konkurrencekontrol under ledelse af Margrethe Vestager og endda også den amerikanske kontrol idømme milliardbøder til multinationale selskaber som Google, Apple og Facebook. De er blevet idømt bøder på tocifrede milliardbeløb, men det har de generelt ikke taget så tungt. For indtjeningen – profitten – er langt større. Fælles for disse selskaber er, at de ret beset ikke producerer noget som helst. De stiller nogle edb-systemer til rådighed, som nogle dygtige edb-programmører har lavet, og så sørger de for, at der er edb-maskiner nok til at betjene hele verden. Det giver dem så en ukontrollerbar magt over en meget stor del af datakommunikationen i verden – og det tjener de styrtende på.

Samtidig får disse it-virksomheder en enorm viden om alle brugerne, herunder også mere intime oplysninger, som kan sælges. Senest fik Facebook en bøde på 33 milliarder kr. for at have solgt private detaljer om brugerne. Det var dog ingen katastrofe for firmaet. Tværtimod steg Facebooks aktier i værdi, for aktionærerne havde regnet med en endnu større bøde!

Oveni i det er det så smart, at disse it-selskaber reelt selv kan bestemme, hvor meget og hvor, de ønsker at betale skat. Det bliver selvfølgelig udnyttet på det groveste!

Marx og nutiden

I Karl Marx’ tid stod industriforetagender, der producerede varer, i centrum for hans undersøgelser af, hvordan merværdi og profit skabes. Marx er bestemt ikke blevet forældet, men der er sket meget, som trænger til at blive teoretisk videreudviklet af den kommunistiske verdensbevægelse. Stadig gælder det dog, at det i sidste ende er arbejderklassens arbejde, der danner grundlag for, at kapitalisterne kan tjene så styrtende mange penge. Det nye er, at der kanaliseres store mængder af profit fra produktionsvirksomhederne til de snyltende it-virksomheder. En afskaffelse af kapitalismen er mere nødvendig end nogensinde.