Spræng-Smith
Af John Poulsen
”Allerede som 12-årig havde han politiske synspunkter, der var uspiselige for familien, som derfor sendte ham på genopdragelse på Bornholm i håbet om, at han kom på bedre tanker”.
At sende børn på genopdragelse er ikke ualmindeligt i indvandrerkredse, men der findes også eksempler blandt danskere. Lis Kasper Bang har fortalt om, hvordan hendes far som 12-årig i 30’erne blev sendt til Bornholm på genopdragelse. Men det hjalp ikke, og som 16-årig meldte Knud Børge Jensen (1918-1990) sig ind i DKU i 1934 og nogle år senere også i partiet.
I dag er han kendt som ”Spræng-Smith”, fordi han under besættelsen var en ledende kraft i BOPA. Nogle af bladets læsere har måske hørt ham fortælle om sine oplevelser, men nu har vi alle mulighed for at lære ham at kende, for Frihedsmuseets Venners Forlag har udgivet bogen ”Spræng-Smith – I BOPA-sabotøren Knud Børge Jensens fodspor” skrevet af journalisten Søren Knudsen, og det skal både forfatter og forlag have tak for.
Bogens forfatter blev interesseret i Spræng-Smiths liv, da hans tidligere svigerinde fortalte om sin far. Heldigvis findes der arkivmaterialer, interviews, bøger og artikler, og Spræng-Smith har også efter krigen skrevet om sine oplevelser i modstandskampen og Kz-lejrene, hvad forfatteren har haft stor glæde af. Langt over halvdelen af bogen beskæftiger sig med denne periode.
KOPA og BOPA
Spræng-Smith blev udlært som blikkenslager og blev hurtigt aktiv i Rør- og Blikkenslagernes Fagforening. Her lærte han to andre kommunister at kende, Børge Thing og Karl Sjur Nielsen, og sammen med bl.a. dem var han i 1942 med til at opbygge Kommunistiske Partisaner (KOPA), som senere blev til BOPA. Her lærte han at bruge sprængstof og var med til nogle af de første sabotageaktioner.
På grund af sine erfaringer blev han i 1943 en slags fødselshjælper og uofficiel leder af den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske og stod i spidsen for en række af deres aktioner, men senere måtte han ”fratræde”. Selv var han af den opfattelse, at det var englænderne der krævede ham fjernet, fordi han var kommunist. Det forhindrede dog ikke, at BOPA og Holger Danske ved store sabotageaktioner arbejdede sammen.
Som et lille kuriosum fortælles det, hvordan Knud fik skaffet sprængstof til BOPA, da der var mangel på det i sommeren 1943. Knud havde gennem sit arbejde i Holger Danske fået kontakt med Jens Lillelund og fortalte, at han kendte en sabotør, som ingen steder havde at bo, og som stod i spidsen for en gruppe, de kaldte Mortengruppen. Morten, Villy Olsen, som efter krigen blev fotograf på Land og Folk, var en af BOPA’s gruppeledere. Knud fortalte, at Morten nærmest var konservativ, og at hans gruppe manglede sprængstof. Det organiserede Jens Lillelund, og gruppens aktioner, som Knud var med til at organisere, blev udadtil tillagt Holger Danske. Efter et par måneder standsede samarbejdet, da Lillelund blev klar over sammenhængen.
Efterhånden voksede BOPA, og Knud blev en af dens fem gruppeledere og deltog i mange aktioner, indtil han i januar 1944 sammen med fire andre BOPA-ledere blev anholdt af Gestapo. De blev indsat i Vestre Fængsel og udsat for tortur, men ingen af dem afslørede noget, og det endte med, at de blev sendt til tyske tugthuse og senere endte Knud i Sachsenhausen.
Kamp for Røde Kors-pakker
I forbindelse med omtalen af Røde Kors-pakkernes betydning skriver forfatteren, at ”Knud fik støtte og i sidste ende måske overlevede takket være den selv samme stat, han som kommunist ønskede at revolutionere”, fordi der ikke blev skelnet mellem kommunister og ikke kommunister.
Hvorfor skulle der også det? Det ville være en hån over for de danske kommunister, der efter grundlovsstridig indespærring i Horserød efter 22. juni 1941 senere blev udleveret til tyskerne den 29. august 1943 og derpå endte i kz-lejre.
Da deres koner, De Røde Enker, henvendte sig til Røde Kors-direktøren Helmer Rosting i oktober 1943 med ønske om, at der også blev sendt pakker til Stutthof, sagde han, ”at det var 150 kommunister og dertil rakte Røde Kors hjælpen ikke. Den var kun beregnet til almindelige krigsfanger”. Kun fordi De Røde Enker løb myndighederne på døren, lykkedes det at få udenrigsministeriet til at lægge pres på Røde Kors, så der kom pakker afsted til dem. At Røde Kors-pakkerne kom oftere og indeholdt flere genstande skyldtes ikke mindst De Røde Enker, og det hjalp også de øvrige kz-fanger.
Arbejde og sygdom
Mange modstandsfolk og koncentrationslejrfanger tog skade på både sjæl og legeme, men dengang var der ingen psykologhjælp at hente, selvom mange led af det, der i dag kaldes posttraumatisk stresssyndrom, og det blev Knud også ramt af.
Han fik i en kort periode arbejde i ”Ministeriet for særlige anliggender”, som hørte under Mogens Fog, som forfatteren fejlagtigt skriver er hans partikammerat, men det var han ikke længere, hvilket fremgår af et interview i Berlingske Tidende i juni 1945, hvor Fog fortæller, at han efter aftale med partiet havde meldt sig ud i begyndelsen af 1942, fordi han tog mere aktivt del i det illegale arbejde og ved udmeldelsen formelt var frit stillet.
Fog blev aldrig medlem af DKP igen, men havde tæt kontakt med partiet, især med Aksel Larsen, indtil splittelsen i 1958.
Efter nogle småjobs blev Knud chauffør på den ungarske ambassade, men måtte holde op i 1960 på grund af sygdom. Især led han af et alkoholproblem, som var årsagen til, at han efter fire års ægteskab blev skilt i 1969.
Meget af det, der fortælles om den efterfølgende periode, bygger på, hvad datteren og hans gode ven radioværten Tim Cenius kan fortælle. Desværre fokuseres der i denne del af bogen for meget på druk og deroute. I stedet kunne der være gjort mere ud af hans arbejde i f.eks. veteranorganisationer. En kontakt til nogle af hans partikammerater på Frederiksberg kunne uden tvivl have bidraget yderligere til bogen.
I 1990 døde Knud, og i nekrologen i Land og Folk stod der, at når han mødte et nyt partimedlem præsenterede han sig som Knud Børge Jensen, stalinist.
Søren Knudsen: ”Spræng-Smith – I BOPA-sabotøren Knud Børge Jensens fodspor”. 267 s. 200 kr. Kan bestilles på www.frihedsmusetsvennersforlag.dk