Stå fast på kravene
Stærke folkelige bevægelser for forbedringer i børns, handikappedes og ældres forhold må støttes
Af Betty Carlsson
Nu kan det være nok, lyder det rundt omkring i landet fra store befolkningsgrupper, der ikke mere vil finde sig i de elendige forhold, som 20 års angreb på sociale rettigheder har afstedkommet. Og de protesterende samler sig.
Det er forældre og pårørende til børn i børneinstitutionerne, der er gået i kamp for flere pædagoger med kravet om minimumsnormeringer, det er pårørende til handikappede, kronisk syge, ældre og mange andre stærkt utilfredse. Nu også med bevægelsen ”Skrot budgetloven”, en relevant bevægelse, da denne lov netop er redskabet, korsfarerne mod velfærd bruger.
Skrot budgetloven
Kommunernes budgetter for det kommende år er vedtaget, og det ligger nu klart, at kommunerne ikke har penge til at opfylde kravene. Ingen penge til opnormeringer, i enkelte kommuner endda nedskæringer, og der sker nedskæringer for de gamle og handikappede i hver fjerde kommune i Danmark.
Samtidig lyder det fra indenrigsminister Astrid Krag, at kommunerne vil blive modregnet i bloktilskuddet for at forhøje skatterne i 2020 med samlet 293 mio. kr. Det er den kollektive straf i henhold til budgetloven og et brud på økonomiaftalen mellem finansministeriet og kommunerne. Det er grotesk og må rettes op i den finanslov, der forhandles. Kommunerne skal tilføres den nødvendige økonomi til opfyldelse af trygge forhold for deres borgere.
Gevinst for samfundet
Forbedring af normeringerne i daginstitutionerne med de foreslåede minimumsnormeringer vil samlet blive en gevinst for samfundet. Beregninger fra AE-rådet viser, at forringelserne allerede nu kan have kostet statskassen godt en milliard kroner, fordi de har betydet et sænket arbejdsudbud svarende til 5.000 fuldtidspersoner.
En Epinion-undersøgelse, foretaget for FOA, viser, at kvaliteten af dagtilbuddene og det antal af voksne, der er i børnehaven og vuggestuen til at tage sig af børnene, spiller ind på, hvor mange timer forældrene vil lægge på deres arbejde. Er forholdene ikke gode nok, går forældrene ned i tid. Og så koster det altså statskassen rede penge her og nu, fordi den går glip af et betydeligt skatteprovenu, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
Minimumsnormeringer nu
I undersøgelsen svarer 16 procent, at de i dag arbejder mindre, end de ellers ville have gjort som følge af forholdene i deres børns dagtilbud. Knap hver femte, nemlig 18 procent, har allerede været nødt til at gå ned i tid på grund af forringelser, for eksempel dårligere normeringer og reduceret åbningstid. Og hvis der blev færre ansatte, så det resterende personale skulle passe flere børn, tror mere end hver tredje, at de ville arbejde mindre.
”Undersøgelsen er endda gennemført, før forældrene med fælles højlydt røst rejste krav om bedre normeringer og før flere dokumentarudsendelser nådesløst har vist, hvor grelle forholdene er i dagtilbuddene”, siger sektorformanden.
Kravet skal bakkes op, men det er vigtigt, at der sammen med minimumsnormeringer følger penge, så kommunerne kan gennemføre det!