Stakkels Cuba

– så tæt på USA – så langt fra beskyttelse under international lov og ret

Kronik af Susanne Wind, Formand for Dansk Cubansk Forening

[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] USA’s økonomiske krig mod Cuba er blodig alvor, når Cuba må lægge befolkning til, at USA læner sig op ad jungleloven for at undergrave landet. USA har tydeligvis ingen skrupler med at bryde international lov og ret.

Fra internationalt hold må vi selvfølgelig insistere på, at Cuba – som ethvert andet uafhængigt land – har ret til at leve i fred uden indblanding fra andre lande.

Derfor var det ikke nogen overraskelse, at USA’s ­blokade mod Cuba sidste år blev dømt som værende fuldstændig uberettiget og i strid med folkeretten. Det skete ved et internationalt tribunal i Bruxelles med en dom, der baserer sig på disse anerkendte internationale love og regulativer:

• FN-pagtens artikel 2, stk. 4 og 7 om beskyttelse af suverænitet, selvbestemmelse og forbud mod intervention,
• Artiklerne i verdenserklæringen om menneskerettigheder (UDHR) fra 1948, navnlig den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) fra 1966,
• Verdenshandelsorganisationen (WTO’s) bestemmelser om beskyttelse af fri handel, samt
• En række principper i traktaten om Den Europæiske Union (TEU, Maastrichttraktaten).

Helt i knæ

Cubas økonomi er helt i knæ efter, at USA i 62 år har ført økonomisk krig mod landet, og befolkningen lider under den mest alvorlige mangelsituation siden 1990’erne. Alvoren illustreres af, at Cuba nu har været nødt til at bede FN om mælkepulver til børn.

I 2010 blev økonomien yderligere forværret af de voldsomme stramninger af blokaden, præsident Trump gennemførte. Stramninger, som præsident Biden har videreført, og som blandt andet forhindrer Cuba i at indtjene udenlandsk valuta og tiltrække udenlandske investeringer – hvilket er meningen. Samtidigt med stramningerne af blokaden ramte Corona-pandemien, hvilket betød, at landets indtægter fra turismen faldt brat.

De voldsomme stigende råvarepriser pga. Ukraine-krigen har påvirket Cubas mulighed for import negativt. De økonomiske problemer har desuden ramt Cubas planer for at omlægge og opdatere sin økonomi og give små og mellemstore private virksomheder en større rolle, ikke mindst inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Endelig er implementeringen af et nyt skattesystem blevet vanskeliggjort.

Mangler alt

I år, den 17. marts, opstod der folkelige protester i flere byer. Folk er utilfredse med at der er mangel på stort set alt, fra fødevarer, brændstof til el-produktion. Demonstrationerne var fredelige, og cubanske politikere var meget hurtige til at møde op for at drøfte problemerne med demonstranterne.

Protesterne den 17. marts er blevet omtalt i danske medier. Men desværre har dækningen af den situation, der har ledt til demonstrationerne, ikke været særligt oplysende. Vinklen på dækningen har fremfor alt været spekulationer over, hvor længe styret mon kan holde til befolkningens utilfredshed med den elendighed, som USA’s sanktioner har hovedansvaret for.

Hvert år på FN’s generalforsamling stemmer Danmark sammen med landene i resten af verden – bortset fra USA og Israel – for, at USA’s blokade mod Cuba skal ophøre. Endnu uden resultat.

Stop USA

USA fortsætter på alle måder sit pres mod Cuba. Amerikanske sociale medier og US-subsidierede europæiske medier og grupper som The Cuban Observatory of Human Rights i Madrid udnyttede situatio­nen til at puste til ilden og opfordre til oprør.

Som et lille land i en verden, hvor stormagter ­tillader sig at bruge deres magt til overgreb på andre lande, bakker vi danskere op om international lov og ret. Det bør også gælde for Cuba. Derfor vi må forlange, at USA straks standser sine uberettigede sanktioner mod Cuba. At USA ophæver sin ulovlige blokade mod Cuba. At USA fjerner Cuba fra sin liste over lande, der støtter terrorisme. At USA straks stopper sin illegitime indblanding i Cubas indre anliggender.

Jeg opfordrer alle danske politikere, Fagbevægelsen samt alle humanitære og juridiske organisationer i Danmark til at støtte disse krav.

(forkortet af red)

Fra den cubanske ambassade i Danmark har vi modtaget følgende:

Den cubanske præsident Miguel Diaz-Canel, bekræfter at landet ikke har ligget på den lade side og er ved at udvikle sin evne til at gøre modstand mod blokadens udfordringer.

Han forklarer, at under Donald Trumps præsidentperiode afskar USA alle kilder til indkomst af udenlandsk valuta for Cuba, og for første gang brugte anvendelsen kapitel 3 i Helms-Burton-loven, der lægger pres på udenlandske investorer.

En enorm energi- og finansforfølgelse blev organiseret, og mere end 92 banker og internationale finansielle enheder er blevet sanktioneret eller presset af den amerikanske regering. Mange har derfor indstillet deres finansielle udvekslingsforbindelser med Cuba.

Miguel Diaz-Canel påpeger, at afskæringen af pengeoverførsler, som var en vigtig indtægtskilde for landet, og foranstaltningerne mod de lande, der leverer stabilt brændstof til øen, har forårsaget et underskud i tilgængeligheden af udenlandsk valuta og store energiproblemer.

En del af disse aktioner har givet et fald i turismen, bl.a fordi USA’s regering nægter, det amerikanske folk ret til at besøge Cuba. De har forhindret ankomsten af krydstogtskibe, som også var en vigtig del af tilstrømningen af besøgende.