Stemmesedlen er blank for EU-modstand

[KOMMUNIST nr. 5-2024] Den 9. juni er der valg til EU-parlamentet. I den anledning har KOMMUNIST interviewet Sine Bilfeldt fra Folkebevægelsen mod EU.

Sine Bilfeldt blev valgt som kandidat på Folkebevægelsens landsmøde i oktober sidste år som nummer tre på listen. Da det nu er en kendsgerning, at Folkebevægelsen mod EU ikke bliver opstillingsberettiget, er det oplagt at tage en snak over en kop kaffe.

Sine fortæller, at hun lige har afleveret sin eksamensopgave og snart skal hente sin søn fra børnehave. En travl ung kvinde, der alligevel giver sig tid til at engagere sig i kampen mod EU.

– Det kommer desværre ikke bag på bevægelsen, at vi ikke blev opstillingsberettiget, fortæller Sine og fortsætter:

– Enhedslisten trak støtten til Folkebevægelsen ved sidste EP-valg, og valgte selv at stille op i stedet. Derved gik de fleste af vores stemmer til EL i stedet, og det har frataget os vores mandat, muligheden for at deltage i mediedebatten og genopstille.

Mistede stemmen

Men vi mistede ikke kun opstillingsmuligheden. Vi mistede også en EU-modstander i parlamentet.

Kan du uddybe det?

Sine fortæller ivrigt om Nikolaj Villumsen (MP fra EL) og hans virke i de år, han har siddet.

– I erkendelsen af at Folke­bevægelsen ikke længere havde en plads i parlamentet, håbede vi, at vi kunne gøre brug af Nikolaj og omvendt, da han jo som sagt sidder på vores stemmer også. Desværre har det kun vist sig ved, at EU-modstanden blev erklæret død, for kort efter EP-valget sidst ændrede EL deres EU-politik fra at være EU-modstandere til EU-skeptikere. Enhedslisten, herunder Willumsen, går sine egne veje og bilder folk ind, at EU kan ændres indefra.

Hvorfor blev du engageret i kampen mod EU?

– Jeg blev opmærksom på grundpillerne i EU. Især ”Kapitalens frie bevægelighed” gjorde mig rasende. Jo mere man graver ned i konkrete sager, jo tydeligere bliver det, at kapitalens interesser er i højsædet. Især lagde jeg mærke til, at klima var i højsædet ved sidste valg. Men EU vil ikke løse klimaproblemet. Det har udviklingen jo vist. Vindmøller, solcelleparker, biodiversitet, osv. bliver markedsført i den grønne omstillings navn, men det er kun så længe, at der er profit i det.

Det er tydeligt at Sine har talt sig varm nu. Stemmen hæves, men hun tager en dyb indånding og fortsætter:

– Det er vigtigt for mig at være saglig. Det er derfor, jeg hidser mig op. De lyver jo. Fakta er jo, at det er den ikke-valgte EU-Kommission, der lovgiver, og det gør den efter stor påvirkning fra lobbyister, der kun tænker i profit. Det er ikke fra medlemmerne i EU-parlamentet, de kan ikke stille lovforslag og får heller ikke lov til det. Faktisk har de uendelig lidt indflydelse på den politik, der bliver ført.

Vi kan selv

Signe skrupgriner, da hun forklarer, med begge arme fægtende rundt om bordet:

– Man kan ikke være grøn med den ene hånd og så stemme for krig med den anden. Man kan ikke tale om mere klimavenlig politik og så ikke nævne konsekvenserne ved eksempelvis Mercosur-aftalen. En aftale, der indebærer, at EU-landende eksporterer bl.a. elektronik og biler til favorable priser, og vi til gengæld kan importere kvæg og landbrugsvarer billigere. Fortæl mig lige, hvor der er noget i den aftale, der tilgodeser klimaet?

Sine er frustreret:

– Jeg mener, at vi skal ud af EU for at kunne ændre væsentligt på vores politik i Danmark. Vi skal selvfølgelig presse på alle steder, vi kan og skal afsløre, at EU ikke er løsningen, men en del af problemet. Samarbejdet er vejen frem, men det skal være på et fornuftigt grundlag. Ikke et samarbejde der er til for kapitalens interesse. Der er så mange andre måder, og ved en udmeldelse af EU, har vi mulighed for at samarbejde med resten af verden om reel ændring og handling.

Sine slutter med at slikke mælkeoverskægget af sine læber:

– Nu står Folkebevægelsen mod EU, hvor den startede i sin tid. Vi fik desværre ret hele vejen igennem. Jeg har aldrig oplevet et selvstændigt Danmark, men efter at det lykkedes i Storbritannien, er der håb om, at vi kan lave et Daxit, smiler hun.

– Hvis det lykkes, kan vi stoppe med at skulle navigere og kæmpe i et korrupt system som EU, som ingen forstår. Hvis vi kommer ud, har vi muligheden for selv at sætte ting på dagsordenen og være med i beslutningsprocesserne, for de danske politikere har vi i det mindste selv en indflydelse på, slutter hun.

Sine fortæller en anekdote om hendes søns forståelse af hendes politiske arbejde. Han spurgte mig en dag:

– Mor? Er EU i virkeligheden ikke ligesom én stor teenager? De laver fjollede ting, fordi de ikke forstår konsekvensen af deres handlinger?” Børn er fantastiske og jeg måtte svare:

– Ja, netop.

Ifølge Sine er forståelsen af EU faktisk så simpel. ”Når vi i samfundet accepterer EU som den lovgivende magt, er det fordi systemet er så kompliceret og ugennemsigtigt, at vi ikke har mulighed for at se konsekvenserne af handlingerne.”

De af os, der har opdaget problematikken og konsekvenserne, har et ansvar for at holde EU-modstanden ved lige, og oplyse resten af befolkningen.

I børnehaven venter ­sønnen, og for hans fremtids skyld fortsætter Sine aktivt i Folkebevægelsen, for konstant at sætte EU-modstanden på dagsordenen, selvom den for første gang siden 1972 ikke er at se på stemmesedlen.

RC

Fakta

For at stille op til EU-Parlamentet, skal man samle vælger­erklæringer ind, hvis man ikke sidder i Folketinget. I dag foregår det ved MIT-id og skal bekræftes to gange med 14 dages mellemrum, ellers mistes tilkendegivelsen. Mens Folke­bevægelsen samlede disse ind, forsvandt de i forældelse i den anden ende. En umulig opgave.

Ud over dette har Danmark EU’s højeste krav på 70.680 vælgererklæringer. Sammenlignet med andre lande kan nævnes: I Finland med 5,5 millioner indbyggere skal de samle 2.000 stk., i Sverige er det kun 1.500 stk. vælgererklæringer, og i Tyskland, hvor der bor 82 millioner indbyggere, skal de kun have 4.000 vælgererklæringer.