Skip to content

4-16_KrigErForagtForLiv

Stop det krigsgale folketingsflertal

Ikke mere krig, men mere tryghed og menneskelighed

Af Betty F. Carlsson

Chokket over de umen­neskelige angreb på de i forvejen elendige øko­nomiske forhold for landets handikappede, kronisk syge, krigstrauma­tiserede og arbejdsløse med kontanthjælpsloftet har dårligt lagt sig, før be­sparelserne skal bruges til mere krig.

På trods af de pågående fredsforhandlinger i Geneve, skal folketinget den 1. april behandle regeringens forslag om udvidelse af krigen i Syrien med elitetropper på landjorden og kampfly i luften. Forslaget skal endeligt vedtages den 19. april.

På trods af at Danmark lukker sine grænser, og EU er villig til at betale milliarder for at undgå flere flygtninge, vil Danmark beslutte at udvide krigen og dermed skabe endnu flere krigsflygtninge. Det er grotesk, og det danske folk må stoppe denne galimatias.

Stop brud på folkeretten

Hverken FN eller Syrien har bedt Danmark om militær hjælp. En udvidelse af krigen vil derfor være endnu et brud på folkeretten, som også Irak krigen var, uanset om regeringen har lukket Irak kommissionen og skjuler papirerne. Dommen i andre lande er klar: Det var brud på folkeretten, og krigen blev startet på en løgn. Men Danmark løber fra sit medansvar på trods af, at landet var blandt de første villige til at følge USA og på trods af de forfærdelige konsekvenser. Konsekvenser der også opleves i de andre krige i Mellemøsten, som Danmark villigt har blandet sig i.

Fredsbevægelser, fagforeninger, partier og organisationer indkalder til demonstration dagen før 1. behandlingen, torsdag 31. marts kl. 16–18 på Christiansborg slotsplads.

Til slagtebænken

Danmarks krige ude i verden har mange ofre. Også danske ofre. Men ingen af ofrene behandles med den omsorg og respekt, som de har krav på. Tværtimod lader man dem tydeligt mærke, at de er en irriterende belastning. På trods af mange tomme huse og bygninger skulle flygtningene mærke den danske kulde og ligge i telte. De voksne flygtninge skal nu i arbejde for en timeløn, som ligner flaskedrenges arbejde for lommepenge.

De, der nu igen er villige til at sende danske unge afsted i krig, vævede godt nok en del i debatten om kontanthjælpsloftet, men stod fast på, at invaliderede og traumatiserede tidligere krigsudsendte skulle smage straffen for, at de ikke er i stand til at arbejde.
Som det hedder i en gammel vise om den tapre landsoldat: Ikke menneske, kun menneskemateriel…

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk