Skip to content

Nordisk Sommerlejr 2024:

Stop oprustning og krig!

Appel til ungdommen, fagbevægelsen, klimabevægelsen og alle, der vil redde vores jord.

Kommunisterne fra det norske kommunistparti (NKP), det svenske kommunistparti (SKP) og det danske kommunistparti (DKP) var samlet til Nordisk Sommerlejr på Høgtun Kulturcenter i Øyslebø og udtalte:

Anført af NATO og EU bevæger vores lande sig målrettet mod en altødelæggende krig. Vores regeringer har fravalgt dialog, forhandlinger og ikke-militære løsninger. I stedet vælger de oprustning, konfliktoptrapning og i sidste ende krig med Rusland.

Både EU-Kommissionen og NATO-topmødet bekræfter, at de ikke ønsker dialog og forhandling, men en optrapning af krigen og flere penge til militæret og våbenindustrien.

Nordisk Sommerlejr
Der er også tid til hygge på Nordisk Sommerlejr

Oprustning, konflikteskalering og baseaftaler med USA skader Nordens sikkerhed, fordi de øger sandsynligheden for krig, død og ødelæggelse i vores lande. Det tager hårdt på velfærds-, sundheds- og klimaindsatsen, når pengene prioriteres til oprustning og våbenproduktion.

Det er nødvendigt at gå en anden vej, så vi ikke ender i en atom- og verdenskrig, som politikerne styrer mod. Vi opfordrer alle gode kræfter, ungdommen, fagbevægelsen, klimabevægelsen og alle, der vil redde vores jord, til at stille krav om kursændring og arbejde for dialog, forhandling og fred. De nordiske lande skal tilslutte sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

Konflikter kan ikke løses uden dialog. Krig kan ikke stoppes uden forhandling!

Stop oprustning og krig! Brug vores penge på velfærds-, sundheds- og klimaindsatsen!

Socialisme er løsningen.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk