Skip to content

Stop oprustningen i Norden – Fred skabes med fredelige midler

Nye NATO kommandocentre

Hele Norden bliver nu oprustet under ledelse af NATO. Det øger faren for krig. På NATOs forsvarsministermøde i november 2017 blev der truffet beslutninger, som er en alvorlig trussel mod freden.

Hensigten er, at NATO skal have kontrol over Atlanterhavet og Arktis. I Norge er der nu oprettet baser for USA’s Marine, og Rygge lufthavn ved Moss bliver nu oprustet til at være base for NATO’s luftvåben. På Island blev Keflavik militærbase for USA allerede i 2016. Et logistikcenter skal sikre, at NATO kan flytte sine styrker rundt om i Europa, så nu bliver også infrastrukturen betragtet som militært og krigsforberedende område.

I samarbejde med EU skal transportnet, energinet, kommunikationsnet og lovgivning tilpasses en krigssituation. USA soldater i Arlanda lufthavn i Stockholm er et varsel om denne udvikling.

NATO råder i Norden

Norge, Danmark og Island blev medlem af NATO i 1949. Sverige og Finland har et formaliseret samarbejde med alliancen gennem ”partnerskab for fred” aftalen fra 1994. Finland har desuden haft en ”værtslandsaftale” med NATO siden 2014. I maj 2016 ratificerede Sveriges Rigsdag sin ”værtslandsaftale” med NATO, på trods af folkelig modstand.

Udvidelsen af NATO’s operationsområde har haft fart på de seneste år. Både mod nord og øst og mere og mere tæt på den russiske grænse. Det er en udvikling, som øger spændingerne og dermed faren for krig med Rusland.

Det nordiske militærsamarbejde ”Nordefco” (Nordic Defence Cooperation), det Nordisk Baltiske samarbejde i NB8 og militærsamarbejdet Northern Group, som består af de nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Polen og Nederlandene, spiller en stadig større rolle og trækker Sverige og Finland tættere ind i det militære samarbejde med NATO. De nordiske lande kan ikke mere beskrives som fredsnationer.

Oprustningen i Norden vokser og samarbejdet med NATO øger faren for krig.

Ændrer vore landes forsvarspolitik

Der etableres nu faste baser i Norden. De første skridt for etablering af faste militærbaser i Norge er allerede taget. 300 US Mariner er på plads på Værnes ved Trondhjem og i næste omgang skal der etableres en base på Setermoen i Tromsø. I Norge er der på forhånd lagret store mængder af militært udstyr for USA. Dette udstyr ligger i fjeldhuler i Trøndelag og ved fem flyvepladser – Andøya, Sola, Bodø, Evenes og Bardufoss. I tillæg er der etableret faste træningsområder for britiske soldater. USA’s base i Keflavik, Island, bliver nu moderniseret.

De første F-35 kampfly er kommet til Norge, og har fået base i Trøndelag. Om få år bliver der placeret F-35 fly i Danmark ved den tyske grænse. Finland overvejer også køb af F-35. Med disse fly har Norden fået et offensivt våben, som kan fragte atomvåben og krydsermissiler. En længere rækkevidde gør at disse fly kan nå mål langt inde i Rusland.

F-35 indgår i NATOs flyvevåben, ledet af USA. Med en pris på mange milliarder er det penge, som bliver taget fra folks velfærd.

Atomvåben integreres i Nordens militærapparat

Kernevåben bliver moderniseret til skyhøje omkostninger. Det sker i USA, Rusland og Storbritannien. Præsident Trump gav i januar 2017 forsvarsminister Mattis et direktiv for ”Nuclear Posture Rewiew” (NPR) Dette er verdens farligste dokument, som åbner op for en kernevåbenkrig ved at sænke tærsklen for brug af disse våben. Der snakkes nu om at bruge kernevåben i både USA og i Rusland.

Norden bliver en vigtig del af NATOs raketforsvar gennem den nye Globus 3 radar ved Vardø Finnmarken. Den skal stå færdig i 2020 og den vil give Norden en ledende rolle i militær efterretning i Nordområderne. Den nordiske aftale om radaroplysninger blev indgået i november 2017 og indebærer, at oplysninger fra Sverige og Finland bliver tilgængelige for NATO.

Østersøen militariseres

Østersøen militariseres på flere områder. Siden 2009 har USA/NATO og Sverige og Finland årligt gennemført fly- og flådeøvelser over Estland, Letland, Litauen og Østersøen. Sverige har oprettet en militærbase på Gotland og Ålands historiske neutralitet er under pres. Danmark har placeret en station for aflytning på Bornholm. Norge har en stor station for aflytning af telefonsamtaler og sociale medier ved Hønefoss.

Danmarks forsvarsforlig 2018–2023 er rettet ind til oprustning relateret til Øster-søen, Baltikum og Rusland. Militærbudgettet skal øges med 20% eller 12,3 milliarder de næste seks år. Købet af F-35 fly er en del af dette. Danske fregatter bliver udstyret med raketter og radarudstyr, og på længere sigt måske også atombærende krydsermissiler. Droner bliver genindført som våben. En fuldt udstyret hær på 4000 soldater bliver oprettet med henblik på stationering i Baltikum. Danmark er blevet udvalgt til det sted, hvor NATO tropperne samles i tilfælde af krig mod Rusland, og der bliver oprettet en mobiliseringsstyrke på 2.000 soldater med ansvar for logistik. Danmark har opsendt en satellit med ansvar for overvågning af skibs- og flytrafik i Arktis, og fra 2018 bliver danske soldater udstationeret permanent i Estland og Litauen.

Tydeligt fjendebillede

Sverige og Finland, som var neutrale lande, har som nævnt indgået en ”værtslands-aftale med USA. Det betyder at NATO – efter invitation fra værtslandet – kan øve, true og føre krig mod tredjelande fra disse landes territorium. Finland har inviteret USA til at deltage i en storstilet militærmanøvre i 2020, den største nogensinde i Finland.  Landene har også deltaget i NATO manøvren ”Artic Challenge Exercise” hvert andet år siden 2013. Den svenske aftale bliver brugt til fælles militære øvelser i NATO regi. Den største indtil nu var Aurora 17 med deltagelse fra USA, Sverige, Finland, Norge, Danmark, Frankrig, Estland og Litauen.

I 2014 blev Sverige og Finland sammen med Georgien, Jordan og Australien udpeget som meget værdifulde partnere i ”Enhanced Opportunities Program (EOP). Det betyder ret til at sidde med ved bordet til NATO’s topmøder.

NATO og Finland har indledt et bredt samarbejde om sikkerhed. I oktober 2017 åbnede Jens Stoltenberg i Finland et ekspertcenter mod hybride trusler. Det er målrettet cyber-trusler. Sverige medvirker i ”Strat Com” i Riga. Det er tydeligt, hvem man ser som sin fjende. Dette er langt fra anvendelse af kundskab om god konflikthåndtering.

EU forpligter landene til oprustning

Den 11. december 2017 besluttede EU at oprette et permanent samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) Her skal man i fællesskab udvikle forsvarskapacitet ved at investere i et fælles projekt. Landene forpligter sig til oprustning.

PESCO bidrager i høj grad til militariseringen af EU. 25 lande inkl. Sverige og Finland deltager. Danmark har ved en folkeafstemning undtaget Danmark fra militært samarbejde. Norge er ikke medlem af EU, men af NATO. I dette samarbejde indgår, at hvert medlemsland skal komme med egne forslag til samarbejdet.

Sverige skal bidrage med et europæisk test- og evalueringscenter i Vidsel. Det vil med al sandsynlighed betyde, at flere lande vil komme til at teste våben og gennemføre militærmanøvrer i Nordbotten. Testområdet i Nordbotten er Europas største testområde for nye våbensystemer, droner, kampfly og raketter. Der har USA og Israel fået udviklet sine fjernstyrede våbensystemer, som Israel har brugt mod Gaza.

Verdens største down-loading station for satellitter, Esrange, ligger udenfor Kiruna. Den indhenter, mod betaling, fotografier af områder, som er vigtige for det vestlige militær. Kiruna er blevet en af to Galilæo-stationer, som skal aflytte satellitter og kommunikation. Lerkil i Sverige har verdens 3. største aflytningsstation efter USA og Storbritannien.

—-

30 forskellige organisationer i de nordiske lande har vedtaget, appel, protest og nedenstående information mod den oprustning der nu finder sted i Norden og mod den NATO-øvelse, kaldet Trident Juncture, som igangsættes i Norge til efteråret.

Konflikters årsag, dynamik og håndtering

I dag domineres udenrigs- og sikkerhedspolitik af magttænkning. Det gør, at alle stater bruger trusler, afskrækning og forskellige former for vold for at nå sine kortsigtede nationale mål. Det kan i værste fald føre til total ødelæggelse i en atomvåben krig.

Men der findes viden, som ikke benyttes: Det er den viden, der ligger til grund for FN-pagten og diplomatisk mægling!

Det handler om at analysere konflikter set ud fra alles side og at undgå trusler og i stedet se konflikter som et fælles problem, som skal løses på en respektfuld måde. Fjendebilleder skal imødegås.

Nej til krig

Militarisering bygger på menneskers frygt. Oprustning fører til oprustning i en ond spiral, som betyder enorme omkostninger – og endnu mere frygt.

Vi underskrivere er talspersoner for dialog på alle niveauer, økonomisk og kulturel udveksling og brug af det diplomatiske værktøj til gavn for en fælles menneskelig sikkerhed. Udnyt den viden vi har om konflikthåndtering, oprethold FN-pagten, som er underskrevet af samtlige stater. Den pagt beskriver de fredelige midler til konfliktløsning, og forbyder krig undtagen som forsvar mod angribere.

Ressourcerne er nødvendige til menneskelig velfærd, ikke til krig og ødelæggelse. Krig medfører flygtningestrømme, lidelser og konflikter.

Underskrevet af 30 organisationer i Norden. 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk