Stop tredje verdenskrig
[KOMMUNIST nr. 1-2023] I tider med krig, oprustning og socialt tilbageslag afholder avisen Junge Welt den 28. internationale Rosa Luxemburg-konference i Berlin lørdag den 14. januar 2023. Stedet er Mercure Konferencehotel i bydelen Moabit.
Søndag d. 15. januar starter Luxemburg og Liebknecht fredsdemonstrationen kl.10 fra Frankfurter Tor for at gå til Socialisternes Kirkegård i bydelen Lichtenberg,
Rosa Luxemburg-konferencen er et internationalt politik- og kulturmøde med bidrag fra hele verden.
Redaktøren for Junge Welt, Stefan Hut, siger, at overskriften for konferencen bevidst er valgt ud fra et tilbageblik på historien. Den anden Verdenskrig begyndte ikke d. 1. september 1939, men havde en forhistorie med aggressioner i Spanien og indmarchen i Tjekkoslovakiet. Den reelle fare i dag er, at Ukrainekrigen engang skal gå over i historien som ”den ukrainske fase i Den tredje Verdenskrig”.
USA og NATO arbejder bevidst på konfrontation mod Moskva og Beijng.
Efter demonstrationen d. 15. januar er der verdenspremiere på filmen ”Oh, Jeremy Corbin: Den store løgn”.
Begivenheden finder sted i Kino Babylon kl.14.