skip to Main Content

Storbritannien fik en god aftale med EU 

Af Lave K. Broch, cand.scient.pol. og medlem af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse

I 1982 stemte grønlænderne nej til fortsat EF-medlemskab, men først i 1985 trådte Grønland ud af EF. Mange har sikkert glemt, hvorfor det tog så lang tid. Det skyldtes nemlig, at forskellige regeringer i EF forsøgte at forhindre eller forsinke en grønlandsk udtræden. Tyskland sendte eksempelvis en diplomat til forhandlingerne, som talte et sprog, som ingen kunne forstå – ikke engang tolkene i EF. Det var faktisk først, da det grønlandske landsting havde besluttet, at Grønland ville træde ud af EF uden en aftale, at der kom gang i forhandlingerne. I dag har Grønland en meget god aftale med EU, der blandt andet sikrer toldfri adgang til EU’s marked. 

Storbritanniens proces ud af EU minder en del om den grønlandske proces. Det var også først, da Boris Johnson var blevet Storbritanniens premierminister og skruede bissen på og truede med ”no deal”, at der reelt set kom gang i forhandlingerne. Briternes aftale med EU er meget bedre end de skræmmeargumenter, som man kunne høre før folkeafstemningen i 2016.

Her er nogle af de positive sider af aftalen: 

  1. EU-domstolen har ikke fået magt og skal ikke tolke aftalen. Dette er en kæmpemæssig sejr for briterne. Schweiz har også aftaler med EU, uden at de har givet EU-domstolen magt. Den britiske aftale bedre end EØS-aftalen på dette område.
  2. Aftalen sikrer handel uden told og kvoter.
  3. Aftalen sikrer, at der ikke er barrierer for vejtransport og flytransport.
  4. Der vil blive samarbejdet om sikkerhed, politi og forskning.
  5. Det ser ikke ud til at være en dynamisk aftale a la EØS, hvor briterne løbende skal tage stilling til nye EU-love.
  6. Aftalen kan ophæves med 12 måneders varsel, som andre internationale aftaler. 
  7. Briterne får lov til at give statsstøtte, men briterne skal sikre sig, at statsstøtten ikke krænker vigtige principper i traktaten. EU kan lave modreaktioner. 
  8. Begge parter har accepteret, at der er et minimumsniveau angående miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige standarder.

Der er også ting som man kan være kritiske til. Det gælder blandt andet:

  1. Storbritannien (minus Nordirland) er trådt ud af studentersamarbejdet Erasmus. Jeg vil personligt ikke ønske, at Danmark udtræder af Erasmus efter en dansk frigørelse fra EU.
  2. Der er synd, at briterne ikke længere har ret til at bo, arbejde, studere og åbne virksomheder i EU-landene. Her er jeg mere tilhænger af den schweiziske ordning eller EØS.
  3. Finansielle serviceydelser er stort set udeladt i aftalen. Parterne vil dog forsøge at blive enige om en hensigtserklæring inden april.

Overordnet set er det dog en god aftale, som briterne har fået med EU. Der er derfor god grund til at ønske briterne tillykke.

Ja til internationalt samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!

Artiklen bringes i Folk i Bevægelse nr. 1, marts 2021, og KOMMUNIST har også fået lov til at bringe den.

Back To Top