Straffelov som socialpolitik

Bryder grundlovens princip om lighed for loven

Af Lilli Rodeck

I disse tider flyder medierne over med varslede tiltag mod ghettoer og ”parallelsamfund”. Et af disse tiltag er skræddersyede straffe. Mange borgerlige tror fuldt og fast på, at straffe virker forebyggende mod kriminalitet.

Men ser man på nogle af de serier, som vises i Netflix om fængselssystemet i USA, ser man, at selv hårde straffe for små forbrydelser ikke skræmmer nogen. Især bør man huske på, at tidligere straffede har svært ved at finde arbejde. Det være sig i USA eller her. Ved at straffe for at opdrage sikrer man sig unge, som ikke kan finde plads på det danske arbejdsmarked.

Mange typer parallelsamfund

Det er træls at læse og høre på, at man vil gøre noget ved parallelsamfund, når man faktisk mener, man vil gøre noget ved danskere af anden etnisk herkomst, selvom man ikke bruger straffeloven mod Danmarks farligste ”parallel-samfund” nord for København. Her findes ret så mange mennesker, som mener, at f.eks. skattelovene er vejledende, og sort underbetalt arbejdskraft er en menneskeret.

Ved at udtænke straffe rettet mod bestemte mennesker, som bor i de områder, som kaldes ghettoer, bryder man Grundlovens principper om, at alle er lige for loven.

Forskelsbehandling

Det, som er specielt i denne debat, er, at rige hvide bor-gerlige, uden at ryste på hånden, er klar til at bryde Grundloven og Retsplejeloven. Vi har, siden Løkke kom til magten, været vidne til, at både statsminister og andre ministre har brudt ministeransvarslovene uden at blive draget til ansvar. Vi er ved at bygge et land, hvor man uden blusel viser, at der er forskel på mennesker og deres rettigheder.

De unge vrede mænd i banderne har luret, at loven ikke er til for at beskytte dem, men snarere for at beskytte hvide bedsteborgere. Hvis erhvervslivet havde taget ansvar for samfundsudviklingen, ville disse unge mænd have fået et arbejde eller en læreplads. Men også her fejler samfundet.

USA et skrækscenarie

Ved at se på det amerikanske straffesystem, hvor straffe er meget hårde, kan man se, at straffe ikke forebygger kriminalitet. Tværtimod ser man mange børn, som vokser op uden én eller begge forældre, fordi de sidder og rådner op i et straffesystem, hvor selv simpelt tyveri kan give ophold i fængsel år efter år uden dom.

Vort retssystem var tænkt som værende til både straf og rehabilitering, men med længere fængselsophold ender mange indsatte med at tilpasse sig et liv i kriminalitet.

Mange politikere er bange for, at de straffede anser det danske retssystem for vattet, men hvis man bruger både den lukkede og den åbne kriminalforsorg til målrettet at hjælpe den dømte med at løse sine problemer, øges chancen for at færre genindsættes.

KPiD vil kæmpe for, at alle er lige for loven, uanset om man bor i Mjølnerparken eller Hellerup.