Superaktivist i 60’erne

Af John Poulsen

Selv en så fredelig bevægelse som ”Kampagnen mod Atomvåben” (KMA) havde Politiets Efterretningstjenestes (PET) interesse lige fra starten i 1960. PET nøjedes ikke med officielt at møde op på kampagnens kontor for at få materialer, men havde også agenter med til det stiftende møde i juni 1960, fordi den fejlagtigt troede, at der var tale om en kommunistisk dæk-organisation. 

Det kan man læse om i Steen Bille Larsens (SBL f. 1942) bog ”I venstrefløjens øje – Mit liv som fuldtidsaktivist i 60’erne”, hvori han især fortæller om sit arbejde i KMA og på Politisk Revy, hvor han begge steder kom til at spille en væsentlig rolle.  

Kampagnen mod atomvåben

På et tidligt tidpunkt blev SBL politisk interesseret og indigneret over forskellen mellem rig og fattig. Derfor blev hans første løn som kontorelev i 1959 brugt til i Land og Folks boghandel at købe Marx/Engels Udvalgte Værker og samtidig åbne en konto. Senere blev der også råd til at abonnere på forskellige aviser, f.eks. Land og Folk, og han gik til møder i Clarté. 

Sammen med nogle kammerater i Hørsholm startede han et lille politisk blad ”Orientering”, som udkom i 1959-61. Oplaget nåede aldrig op på over 50 eksemplarer, men alligevel vakte bladet politiets interesse, fordi man mente, at det var samfundsomstyrtende, og derfor henvendte de sig til hans forældre. 

Men det var atommarchen fra Holbæk til København i oktober 1960, der satte rigtig gang i SBL’s politiske virke. Straks efter marchen meldte han sig som aktivist på kampagnens kontor, hvor han trofast mødte op om eftermiddagen efter endt arbejdstid, og i 1963 blev han fast ansat på kontoret. 

Flere har beskæftiget sig med KMA, men det, der gør denne beretning interessant, er, at den er skrevet af en, der har deltaget aktivt i alle årene, indtil der blev lukket og slukket i 1967.

Kommunistisk intermezzo

I en kort periode havde han det, som han selv kalder ”Mit kommunistiske Intermezzo”. I sommeren 1963 meldte han sig, af grunde der ikke fremgår klart, ind i DKU. Da der ikke fandtes en afdeling i Rungsted, hvor han boede, blev han tilknyttet Indre By afdeling, og han blev hurtigt inddraget i fredsarbejdet og besøgte i den anledning flere gange DDR. 

På en noget turbulent kongres i 1965 blev han valgt ind i DKU’s hovedbestyrelse, men trådte ud af den og af ungdomsforbundet kort tid efter, fordi den linje, som han stod for, ikke kunne gennemføres, nemlig at DKU skulle svække sit forhold til DKP. Den linje, som blev gennemført i årene efter kongressen, var imidlertid medvirkende til, at DKU’s indflydelse i arbejderungdommen blev styrket og resulterede i oprettelsen af Lærlingenes LO i 1970. Sideløbende voksede indflydelsen også i andre uddannelsesorganisationer, og DKU fik mange nye medlemmer. 

Netop i dette afsnit af bogen er der en række faktiske fejl. Her skal blot gøres opmærksom på den mest graverende, nemlig at Jan Andersen skulle have været med til at stifte Kommunistisk Forum i 1990. Han døde før partisplittelsen, og det er derfor at skyde ham holdninger i skoene, der ikke er belæg for. 

Det kgl. bibliotek

Sideløbende med sin indsats i KMA og DKU fik SBL også tid til at arbejde med avisen Politisk Revy, hvor han var aktiv fra 1963 til 1973 og i en længere periode arbejdede som forretningsfører. Samtidig læste han til student og blev cand. mag. i historie i 1977. Kort efter fik han arbejde på Det kgl. Bibliotek og var i de sidste af sine ansættelsesår vicedirektør. Her var han bl.a. med til at lave en større udstilling om besættelsestiden, et emne som han havde beskæftiget sig meget med.

Undervejs havde han også ”intermezzoer” med Internationale Socialister og Venstresocialisterne, og hans politiske og samfundsmæssige interesse gav sig senere udslag i udgivelsen af en række bøger om arbejderbevægelsens historie. 

Til slut i bogen kundgør SBL, at der er brug for et nyt kommunistisk manifest. Det skal nok skrives af SBL selv for at tilfredsstille ham, men selvom man kan være uenig i en hel del af hans vurderinger, så er der her tale om en bog, som ikke mindst vil interessere dem, der har været politisk aktive netop i denne periode. I indledningen skriver han, at ”dette er ikke en historisk fremstilling af venstrefløjens historie i 1960’erne. Det er min historie”, men det legimiterer ikke sjuskefejl.   

Steen Bille Larsen:
I venstrefløjens øje – Mit liv som fuldtidsaktivist i 60’erne. 
Forlaget Politisk Revy. 307 s. 248 kr.