Skip to content

Sverige opruster til krig

Sikkerhedspolitikken vendt på hovedet – fra neutralitet til aktiv NATO støtte

Krigsretorikken breder sig i Sverige. Inden 2025 skal forsvarsbudgettet øges med 65%. ”Jorden skælver under vore fødder”, hævdes det.

I 200 år var Sverige et neutralt land og afstod fra at deltage i krige. Som neutralt land arbejdede Sverige mod atomvåben, for nedrustning, for et stærkere FN og for øget støtte til fattige lande.

Men på få år har svensk sikkerhedspolitik gennemgået store ændringer. I dag er landet en aktiv partner i atomvåbenalliancen NATO og har deltaget i flere krige. Store militærøvelser med deltagelse fra mange NATO-lande foregår hyppigt på svensk territorium. Helt åbent sælger svenskerne våben til militærdiktaturer.

Hvad er der sket?

I den nye beretning fra det svenske forsvar står der, at ”Forsvaret konstaterer, at et væbnet angreb på Sverige ikke kan udelukkes, og det maner til handling”. Dette har fået svenske politikere til at vedtage en kraftig forøgelse af landets forsvarsbudget. Frem til 2025 skal forsvarsbudgettet øges med 65% i forhold til 2019-budgettet. Så skal Sverige bruge 84 milliarder på forsvar.

Det svenske Forsvar planlægger den største oprustning siden 1940erne. Regeringen (Socialdemokraterne og Miljøpartiet) gik med til den kraftige optrapning, efter at Centerpartiet og Liberalerne truede med at forlade budgetforhandlingerne.

Er Sverige truet?

I en fælles debatartikel i Dagens Nyheder henviser partilederne for Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Centerpartiet og Liberalerne til Forsvarskomiteens rapport, hvor der står, at situationen i Sveriges nærområde er blevet dårligere de sidste år.  

”Hybrid krigsførelse, gråzone-problemer, udvikling af militær teknologi og Sveriges militære strategiske position i en stadigt vigtigere Østersø-region stiller nye krav til det svenske forsvar, herunder når det gælder udholdenhed, beredskab og krigsevne”, skriver partilederne.

Baggrunden er, at svenskerne angiveligt føler sig truet af Rusland.  I fjor bad den svenske forsvarschef Micael Bydèn regeringen om at fordoble forsvarsbudgettet og bemandingen af forsvaret frem mod 2035. I et interview med aldrimer.no henviste han til, at Sverige mærkede russernes støjsending af GPS-signaler under NATO-Trident Juncture øvelsen, og at det var nødvendigt at opbygge et nyt og stærkere forsvar. Det kunne også tyde på at russerne følte sig truet?

Fra neutralt land til aktiv krigsdeltager

I løbet af de sidste 25 år er svensk sikkerhedspolitik vendt på hovedet. Neutraliteten er forladt, og et nært samarbejde med krigsalliancen NATO er etableret.

I 1994 kom Sverige med i NATO’s ”partnerskab for fred”, et militært samarbejde mellem NATO og ikke-medlemslande i Europa, Centralasien og det sydlige Kaukasus.

I 2002 besluttede Rigsdagen, at Sverige skulle deltage i krigen i Afghanistan.

I 2005 sagde regeringen, at NATO er en vigtig partner for Sverige, når det gælder indsats i kriseområder.

I 2009 vedtog Sverige en ensidig solidaritetserklæring, som indebar, at landet skal give og modtage militær støtte fra andre lande – en ny sikkerhedspolitisk doktrin.

I 2011 deltog Sverige med JAS Gripenfly i krigen i Libyen.

I 2014 underskrev Sverige en værtslandsaftale med NATO, som trådte i kraft i 2016.

Hvem truer hvem?

Værtslandsaftalen indebærer, at Sverige skal udvikle og tilbyde støtte til NATO-ledede styrker, som opererer på svensk territorium. På NATO-topmødet i september 2014 blev Sverige og Finland, sammen med Australien, Jordan og Georgien, udpeget som de lande, alliancen specielt skulle udvikle samarbejde med. Det blev sagt, at Sverige fik et ”guldkort” i NATO.

Værtslandsaftalen betyder også, at NATO kan etablere sig på svensk territorium under en krise eller en åben krig.

På baggrund af denne radikale omlægning af svensk sikkerhedspolitik kan der derfor være grund til at spørge, hvem det er, der har størst grund til at føle sig truet? Er det Rusland, som er aggressor?

Eller er det tværtimod Rusland, som har grund til at føle sig truet, når det engang så neutrale og alliancefrie Sverige i praksis er blevet NATO-medlem?

-TA/mal

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk