Tåge reddede Hitler

Af Margit Andersen

I 1944 var der en gruppe tyske officerer, der forsøgte at myrde Hitler, men det ­mislykkedes, og det var ret beset også for sent til at ændre historien. Det kunne der­imod et andet attentatforsøg, der blev udført i 1939, måske have gjort, men det mislykkedes også og på grund af noget så uforudsigeligt som vejret.

Traditionen tro holdt Hitler sin årlige tale den 8. november i München for at mindes kuppet i 1923. Det foregik i Bürgerbräukeller med 2.000 tilhørere, hvoriblandt var en del af nazipartiets spidser. Uheldigvis blev det så tåget den aften, at flytrafikken måtte indstilles, og Hitler tog derfor tilbage til Berlin med et særtog, der afgik tidligere end flyet. Det drejede sig om 13 minutter, og da bomben sprang præcis som beregnet, var Hitler og hans stab allerede taget af sted. Også de fleste af tilhørerne var gået, men salen blev ødelagt og af de få tilbageværende blev otte dræbt og 63 sårede. Om den begivenhed og om manden, der stod bag, har instruktøren Oliver Hirschbiegel lavet filmen ”Urmageren”.

Samtidig med at Hitler holdt sin tale i München, blev en mistænkelig mand arresteret ved grænsen til Schweiz, og det skulle vise sig at være en større fangst end først forventet, for manden var Georg Elser, og det var ham, der havde konstrueret og anbragt den bombe, der lidt senere sprang i Bürgerbräukeller.

Elser udtænkte og udførte projektet alene, og han var i det hele taget noget af en enegænger. Uden at være særligt politisk interesseret, men fordi livsvilkårene blev stadig ringere, havde han allerede i 1933 vendt sig mod nazismen, og da det nu var blevet klart for ham, at Hitler stod i begreb med at indlede en krig, der ikke blot ville ramme andre lande, men i sidste ende også Tyskland, påbegyndte han sin personlige krig mod Hitler. Med erfaringer fra urmagerfaget og med adgang til krudt og dynamit i det stålvalseværk, hvor han arbejdede på det tidspunkt, konstruerede han en tidsindstillet bombe, som han efter et møjsommeligt arbejde om natten anbragte i et dertil udhulet rum i en søjle bag talerstolen.

Forhørslederne og Hitler var overbevist om, at Elser måtte have haft medsammensvorne, sandsynligvis udenlandske magter, men af gode grunde kunne de trods hård tortur ikke få nogen navne vristet ud af fangen. Det endte derfor med, at han blev anbragt i Dachau som Hitlers særlige fange med henblik på en proces, når den endelige sejr var vundet, men da den definitivt var uden for rækkevidde, blev han den 9. april 1945 henrettet.

Netop fordi Elser var alene om attentatet, og fordi han i Dachau fik særforplejning, var der efter krigen en del usikkerhed om hans rolle, men i 1964 blev hans forhørs­protokol fundet og dermed kilden til den viden, man i dag har om, hvorfor og hvordan han udførte det fejlslagne attentat. Først i 1972 blev der rejst et mindesmærke for ham, men i dag er listen over mindesmærker og veje og gader, der er opkaldt efter ham, alenlang.

I filmen følger man Elser gennem opvæksten i en tysk alperegion og til hans sidste dag i Dachau, og den maler et uhyggeligt tidsbillede og et følsomt portræt af en stædig enspænder, der uden hensyn til egen risiko prøvede at forhindre krigen.

”Urmageren”
Instruktion Oliver Hirschbiegel
Har premiere 16. juni.