Tag fra de fattige og gi’ til de rige

Liberalismens snyltende livssyn

Af Lilli Rodeck

Siden Foghs tid er der strømmet penge fra velfærdssamfundet til de rige. Alle skattelettelserne har gavnet folk med høje indtægter. Men det sker, at nogle af disse rige kommer i kontakt med jobcentret. Det skal alle, der enten er uden for arbejdsmarkedet af sociale årsager eller er sygemeldt. 

Mis(be)handling

Foghs regering fik indrettet sygedagpengesystemet ud fra, at alle er potentielle bedragere, som kun ønsker at snylte på samfundet. Hans regering indførte regler om, at lægeattester skulle vægte meget lidt i sagsbehandlingen. 

Og med tiden har systemet indført, at lægeattester gennemgås af sagsbehandlere, og de vælger så, hvilken del af attesten de vil handle ud fra. Det betyder, at hvis en person lider af flere alvorlige sygdomme og måske en lidelse, som ikke er alvorlig, vil sagsbehandleren sammen med kommunelægen handle ud fra den ufarlige sygdom. Det har gennem årene medført vanvittige situationer, hvor alvorligt syge skulle arbejdsprøves eller i praktik. 

Vil ud med lægeattester

Der er flere kommuner, som ønsker at blive til “frikommuner”, så de kan blive fri for at skulle indhente lægeerklæringer, når de skal sagsbehandle syge. Ved at slippe for attester tror disse kommuner, at de hurtigere kan få de syge borgere ud på arbejdsmarkedet. Hvis de dør i processen, vil det kun være en gevinst. 

Det system, som det sociale velfærdssystem er opbygget på, gør at de stærkeste får bedre behandling, hvorimod de mest udsatte borgere får den ringeste behandling. Det ses i levetid. De stærkeste, som råber op og har kræfter til at kæmpe for egen sag, lever længere. De svageste og mest udsatte, som ofte har flere kroniske sygdomme, kan se frem til et mærkbart kortere liv. 

Syg propaganda

Det er pinligt, at et land, som er rigt og praler af sit velfærdssystem, har så stor en forskel på levealder mellem rige og fattige. Sangen, som Socialdemokratiet elsker at synge, har en linje som lyder: “Hvor få har for meget og færre for lidt”. Teksten burde ændres til: “Hvor nogle har alt for meget og mange alt for lidt”.

Med en ny regering loves en forbedring af velfærden, men det ses ikke i forslaget til finanslov. Mange af de ønsker, som befolkningen har, er der ingen planer om i år. 

Men også her er det de stærkeste, som råber op, mens de udsatte ikke demonstrerer eller kommer i pressen. Det får en til at tænke på, om vi har skabt et samfund, hvor de stærke middelklasseborgere overdøver de mennesker, som virkelig behøver et løft i velfærdsydelserne. 

Men hvis denne regering ender med at handle, som den tidligere SR-regering, vil vi se en yderligere stramning. Offentliggørelse af angivelige socialbedragere på vej til ferie lover ikke godt for fremtiden. I stedet bør der fokuseres på, hvorfor kontanthjælpsmodtagere ikke har nogen ret til ferie og skal stå til rådighed i døgndrift – inklusive weekends. 

Det er ganske enkelt umenneskeligt.