Skip to content

Tag med til Berlin og gå mod det kapitalistiske system 

Af Hjørdis Nielsen

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev myrdet 15. januar 1919. De døde sammen med mange af deres medkæmpere i kampen for en bedre verden. En verden fri for undertrykkelse, udbytning og krig. Deres stærke stemme kunne ikke bringes til tavshed, derfor blev de myrdet af borgerskabet bistået af det tyske socialdemokratis lakajer og lejemordere.

Uden modstand vokser krigsfaren

I Rosas og Karls navne indkaldes der igen til fredsdemonstration i Berlin søndag den 12. januar 2020. Demonstrationen går fra Frankfurter Tor kl. 10 til Socialisternes Kirkegård, hvor Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht mindes sammen med andre revolutionære, der kæmpede for den socialistiske idé – mange ligesom dem med livet som indsats. 

Dagen før demonstrationen den 11. januar afholdes den 25. Rosa Luxemburg-konference arrangeret af den socialistiske avis Junge Welt.

På gaden for fremtiden

– er overskriften for konferencen, der finder sted i Mercure Konferencehotel MOA i Berlins historiske arbejderkvarter Moabit.

Mere end 100 år er gået, siden Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev myrdet på grund af deres kamp mod krig og undertrykkelse.

På ny vokser krigsfaren, drevet frem af vanvittig oprustning og ødelæggende handelskrige.

Verden trues af atomødelæggelse og en ufattelig miljø- og klimakatastrofe, hvor krig og oprustning er den største klimadræber.

Årsagen og ansvaret for dette ligger, ligesom for 100 år siden, i det kapitalistiske system – understøttet af US-imperialismen, NATO og EU.

Kapitalismen skal ikke have det sidste ord i historien. Derfor opfordrer kommunister og socialister til, sammen med fredsbevægelsen og de sociale bevægelser verden over, at gå til modstand og styrke den internationale solidaritet.

I indledningen til programmet for Rosa Luxemburg-konferencen står der:

  • I Latinamerika, i det nære Østen – også i de imperialistiske metropoler – går mennesker i massevis på gaden.
  • De sociale og økologiske livsbetingelser bliver mere og mere uudholdelige.
  • Modstand opstår på forskellige sociale områder. En bedre fremtid skal tilkæmpes.
  • Hvordan skal denne fremtid se ud – og hvad er nødvendigt for at erobre den?
  • Hvorledes arbejder bevægelsernes nationale og internationale områder sammen?
  • Hvilke former for undertrykkelse og modangreb må aktivister regne med?
  • Hvorledes bliver forhold om reform, revolution og kontrarevolution diskuteret i bevægelserne?

Med baggrund i disse spørgsmål giver repræsentanter fra den aktuelle politiske kamp deres erfaringer videre.

Det drejer sig om:

  • De Gule Veste og fagbevægelsen v. repræsentant for fagforbundet CGT i Paris
  • Den politiske situation i Israel og den palæstinensiske modstand v. borgerretsforkæmper og advokat i Israel
  • Modstanden mod politivold, statskorruption og neokolonialisme i USA v. repræsentant for bevægelsen Black-Lives-Matter i USA
  • Modstanden i Colombia og Latinamerika v. repræsentant for fagforening i Colombia
  • Kampen for retten til sin egen udvikling i Cuba – modstand mod US-imperialismen v. direktør for avisen Juventud Rebelde
  • Situationen i Tyrkiet v. tidligere fængslet journalist.

Konferencen simultantolkes til engelsk, spansk og tyrkisk.

For deltagelse, kontakt evt. Hjørdis Nielsen / KpiD

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk