Tal, tal og atter tal

Økonomi, af Bo Møller

Tal om arbejdsmarkedet kan være svære at forstå. Vi skal her kaste lidt lys over sagerne.

Hvor mange er udstødt?

Der var 1.071.000 offentligt forsørgede mellem 16 og 64 år ved udgangen af 2016. 324.000 af disse var SU-modtagere. Studerende er ikke udstødt af arbejdsmarkedet. Andre 48.000 var på barselsorlov, men man er jo ikke udstødt, fordi man får børn! 54.000 var på sygedagpenge. Heraf er der mange, der er blevet syge pga. fysisk og psykisk nedslidning på arbejdet – men der er også mange, hvis sygdom intet har med deres arbejde at gøre. Det samme gælder for en del af de 208.000 på førtidspension og de 70.000 på efterløn. Samlet er der måske omkring 550.000 under 65 år, der reelt er udstødt fra arbejdsmarkedet. Hertil kommer personer over 64 år, som gerne vil arbejde, men som arbejdsgiverne ikke vil ansætte. Medtager vi de ældre, stiger antallet af offentligt forsørgede drastisk, idet 1.098.000 er folkepensionister.

Flere og flere på overførselsindkomst?

Andelen af personer på overførselsindkomst stiger – ikke sandt? Nej. I 2016 var andelen af de 16-64-årige på overførselsindkomst den laveste i de sidste 20 år – her ses bort fra SU-modtagere. Lidt over 21 pct. var på overførselsindkomst, mens andelen i 1995 var næsten 27 pct. Danmark er et af de lande i OECD, hvor relativt færrest står uden for arbejdsmarkedet.

Arbejdsstyrke, beskæftigede og arbejdsløse

2.695.000 personer mellem 16 og 64 år tilhørte ved udgangen af 2015 arbejdsstyrken – dvs. at de var i arbejde (lønmodtagere eller selvstændige) eller var arbejdsløse. Af disse var 2.594.000 i beskæftigelse. Af de beskæftigede var 2.439.000 almindelige lønmodtagere – altså ikke under støttet beskæftigelse. Hvor mange arbejdsløse, der er, kan opgøres på flere måder: Man kan tælle hvor mange, der modtager dagpenge fra arbejdsløshedskassen eller kontanthjælp og samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Opgjort således var der i februar 129.000 arbejdsløse. Man kan også spørge folk uden arbejde, om de ønsker et arbejde. Så bliver tallet væsentligt større, nemlig 199.000. En del af forskellen skyldes, at dagpengeforringelserne betyder, at nogle arbejdsløse ikke kan modtage en ydelse, men skal forsørges af ægtefællen. En anden årsag er, at studerende medtælles i det høje arbejdsløshedstal, hvis de ønsker arbejde for at supplere uddannelsesstøtten, mens de ikke indgår i det beskårne arbejdsløshedstal.

Udenlandske arbejdere

I januar var der 2.676.000 beskæftigede lønmodtagere. Det tal er væsentligt større end antallet af lønmodtagere, der tilhørte arbejdsstyrken. Forklaringen er især, at arbejdsstyrken kun omfatter personer, der har fast bopæl i Danmark ved årets udgang. Under de beskæftigede indgår også udenlandske lønmodtagere, der arbejder her i landet i kortere eller længere tid, og som måske bor i udlandet, men pendler frem og tilbage for at arbejde. I alt var der i januar 185.000 udenlandske arbejdere i Danmark.

Mangel på arbejdskraft?

Selv om der er arbejdsløshed, så mangler der arbejdskraft, påstås det. De seneste tal fra efteråret 2016 viser dog, at der kun var 20.000 stillinger, som virksomhederne uden held havde søgt at få besat. Ofte har virksomhederne søgt for snævert, dvs. har søgt en helt speciel stillingskategori, som ikke kunne findes i lokalområdet. Andre virksomheder har ikke villet betale en rimelig løn eller har ikke villet ansætte en person, der måske ikke var 100 pct. på toppen. Men hovedforklaringen er, at virksomheden ikke har søgt via jobcentrene eller arbejdsløshedskasserne. Antallet af ledige stillinger i de private virksomheder ligger langt under arbejdsløsheden. Der er 10 arbejdsløse for hver af de ledige stillinger. Så snakken om ’flaskehalsproblemer’ er fup og svindel!

Vi håber, at nogle af de mange tal kan være nyttige!