Told, hvad er det?

Økonomi

af Bo Møller

Den utilregnelige amerikanske præsident Trump har indledt en handelskrig specielt rettet mod Kina. Her spiller told hovedrollen. Told er en afgift, der betales, når en vare krydser en bestemt grænse. Formålet er at skaffe penge, men også at begrænse importen af de pågældende varer. For bliver en vare pålagt told, vil forbruget falde til fordel for varer, der produceres af landet selv. Omvendt hvis tolden nedsættes eller afskaffes: Så stiger forbruget og importen.

Selv om Trumps magt er stor, så kan han ikke med dags varsel indføre nye toldregler, så den nye told træder først i kraft i midten af maj.

Afskaffelsen af tolden ved handel mellem EU-landene er et afgørende element i EUs politik. Handelspolitikken blev centraliseret, så det ikke er de enkelte lande, der fastsætter tolden, men EU-kommissionen. Told findes for EUs vedkommende kun ved handel med lande uden for EU og EØS (herunder Norge). Også verdenshandelsorganisationen WTO, som de fleste lande er medlem af (også Kina, Cuba og Vietnam), har som hovedformål at begrænse brugen af told.

Men hvorfor nu en handelskrig?

Når Trump vil indføre en ny told på varer, der indføres til USA, er det for at kunne leve op til valgkampsløftet om at sætte USA’s interesser i centrum uden skelen til omverdenen. Samtidig vil en forhøjet told betyde nedgang i udlandet salg til USA. Den mindre import fra udlandet vil så automatisk, er påstanden, blive afløst af en øget amerikansk produktion af de pågældende varer – en produktion, der skaber beskæftigelse og rigdom. Men denne filosofi holder kun, hvis resten af verden blot ser stiltiende til.

I første omgang er det en handelskrig mellem USA og Kina, men den vil påvirke resten af verden. Først påvirkes transportvirksomhederne – ikke mindst A.P. Møller-Maersk, der står for en stor del af varetransporten mellem USA og Kina. Også produktionen i mange lande vil blive berørt. For nok rammer den ekstra told varer, der handles mellem de 2 lande, men ofte indeholder disse varer også råvarer, særlige komponenter osv., der er produceret i helt andre lande.

Kinas rolle

Kina er verdens næststørste økonomi kun overgået af USA. Samtidig er den amerikanske stats finanser i en sølle forfatning med et underskud, der i 2018 forudses at nå 21.696 milliarder $. En del er gæld til borgere og firmaer i USA, men 28 pct. skyldes væk til udlandet. Her kommer Kina ind som nummer ét: USA skylder Kina ikke mindre end 1.316 milliarder $. Sidste år havde Kina et overskud på handlen med USA på 375 milliarder $. En amerikansk told kan måske bremse lidt af importen fra Kina, så USA kan bremse gældens himmelflugt. Det kræver bare, at kineserne ser stiltiende til – og det gør de ikke!

Kina har svaret igen på USA’s toldforhøjelser ved at lægge en told på varer fra USA. Kina har valgt at lade deres nye toldforhøjelser matche de amerikanske, så regnestykket ser ud til at gå lige op. Det gør det bare ikke, for Kinas økonomi er i en langt bedre forfatning end USAs. Den økonomiske vækst har gennem en del år været 6,5–7 pct. om året i Kina. USA’s ligger derimod kun på omkring 3 pct. Det giver Kina en økonomisk styrke, som hurtigt vil overvinde problemerne med USA’s told, mens det omvendte ikke vil ske.

Kommunisternes holdning

Modsætningen til handelskrig er frihandel – altså især afskaffelsen af alle former for told. Allerede Karl Marx sagde i 1848: Lad jer ikke blive imponeret af det fine ord ’Frihed’. Det betyder IKKE frihed for alle individer. Det betyder FRIHED for kapitalen til at undertrykke arbejderne! Så frihandel, der udelukkende er til gavn for kapitalen, er ikke kommunisterne politik. I stedet går vi ind for en styring af økonomien og herunder den internationale handel til gavn for arbejderklassen og miljøet.