Skip to content

Tragikomiske afsløringer af bankerne

Ingen byder ind på forretninger med betingelser

Som så mange andre kommuner sendte Gladsaxe sine bankforretninger i udbud i kølvandet på hvidvaskskandaler i både Nordea og Danske Bank. 

Men da udbuddet udløb, var der ikke kommet nogen bud ind, for ingen banker ville åbenbart leve op til de krav, som KL’s bankråd har sat, og som bl.a. Gladsaxe Kommune så har lagt sig op ad. Vi vil gerne stille krav til alle vores leverandører om, at de lever op til sociale, miljømæssige og etiske krav. Det gælder også bankerne, siger borgmester Trine Græse (S). 

Det må da siges at være en selvafsløring af bankerne, der vil noget, efter afsløringerne af de omfattende ulovlige hvidvaskningssager. 

Men deres tro politiske væbnere er straks rykket dem til undsætning. Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Bach Mortensen mener ikke, at det tilkommer ”helt inkompetente byrådspolitikere eller kommunale sagsbehandlere at vurdere bankernes adfærd”. (Det er KL’s bankråd, han omtaler så pænt).

Løsningen ligger lige for

Gladsaxe bruger i dag både Danske Bank og Nordea. 

– Vores borgere har en forventning om, at vi stiller krav til alle vores leverandører, og at de lever op de moralske standarder, som er en del af vores samfundsmodel, og tilliden til bankerne er generelt ikke specielt høj. Denne episode ændrer ikke særligt på det, men vi undrer os da over, at ingen banker har budt på opgaven, siger borgmesteren.  

Tja, man kan tvinge en hest til truget, men ikke til at drikke. 

Så hvis de private banker ikke kan leve med lovlige og moralske standarder, så må samfundet, det offentlige, forestå bankforretningerne. Som det tidligere har været med en statsbank, således bør også kommuner kunne organisere deres egne økonomiske forretninger.

-bfc

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk