Tudeh-partiet i Iran – 80 år

Irans Tudeh Parti – den iranske arbejderklasses parti – blev grundlagt 2. oktober 1941. Dannelsen af partiet var en objektiv nødvendighed for det iranske samfund, der var i en overgangsperiode fra en tilbagestående feudal økonomi til en kapitalistisk.

I disse 8 årtier har partiet kun kunnet arbejde legalt i ganske få år, men dets liv som den iranske arbejderklasses parti kan inddeles i fem hovedperioder:

1. Fra grundlæggelsen i oktober 1941 til illegalitet i februar 1949

I denne periode organiserede partiet hele partiapparatet og trykte medier, avisen Mardom, og indledte et tæt samarbejde med folkelige organisationer over hele landet, herunder faglige. Det startede landets mest fremtrædende fagforening og organiserede store strejker, især i olieindustrien, ejet af det Anglo-Iranske Oliekompagni (nu BP, British Petroleum).

Partiet arbejdede aktivt i de progressive selvstændighedsbevægelser i Aserbadjan og Kurdistan i 1945-46. Her oprettedes lokale selvstyrer, som efterfølgende blev brutalt nedkæmpet af Shahens militære styrker.

Partiet var repræsenteret i det iranske parlament i 1944-46 og havde en kort periode 3 ministre.

Efter et mislykket attentatforsøg på Shahen i februar 1949 blev partiet forbudt efter en opdigtet anklage om, at partiet var involveret i dette. Mange kadrer og ledere måtte flygte til udlandet.

2. Fra illegalitet i 1949 til det amerikansk-britisk organiserede kup i august 1953

Skønt partiet hovedsageligt måtte arbejde i smug i denne periode, deltog det aktivt i bevægelsen for nationalisering af olien i Dr. Mossadeqs regering. Det lykkedes, ikke mindst gennem partiets aktive arbejde, at nationalisere det Anglo-Iranske Oliekompagni i marts 1951.

Statskuppet i august 1953, begået af CIA og MI6 mod den demokratisk valgte statsminister Mohammad Mossadeq, indsatte et reaktionært regime i landet og undertrykte den nationale frihedsbevægelse.

Mange af partiets ledere og kadrer blev arresteret og henrettet eller måtte gå i eksil endnu en gang.

3. Fra kuppet i 1953 til den iranske revolution i februar 1979

Trods de vanskelige forhold fortsatte partiet sit undergrundsarbejde indtil 1955, da en organisation af militære ledere med tætte bånd til Tudeh-partiet blev arresteret og henrettet. Partiet var så rystet, at det tog 4 år at få afholdt et udvidet centralkomite-møde i eksil.

I juli 1960 endes Irans Tudeh Parti og Aserbadjans Demokratiske Parti om en sammenlægning til Irans Tudeh Parti.

Partiet støttede den folkelige opstand i juni 1963 mod diktaturet, og det deltog aktivt i den ideologiske debat med guerillabevægelsen, som -opstod i begyndelsen af 70erne.

Partiet gik aktivt ind i den folkelige bevægelse i årene op til 1979-revolutionen. Tudeh-partisaner kæmpede aktivt i folkets kamp op til februar 1979 mod Shahens regime.

4. Fra revolutionen i 1979 til de brutale angreb på partiet i februar og maj 1983

Med 1979-revolutionens sejr begyndte partiet igen at arbejde åbent og legalt, efter at have været forbudt i 25 år. Men angreb fra reaktionære islamistiske kræfter fulgte snart efter.

Partiet blev dog en meget indflydelsesrig demokratisk og politisk kraft i arbejderklassen og den brede befolkning i dets korte tid som legalt parti.

I februar og maj 1983 gennemførte sikkerhedsstyrkerne i Irans islamiske Republik store brutale angreb på partiet ud fra falske anklager om ”spionage for Sovjetunionen”.

Efter kun 4 år blev partiet igen forbudt, og tusindvis af partimedlemmer, kadrer og støtter blev arresteret, fængslet og brutalt tortureret. Fjernsynet bragte tvungne ”bekendelser” fra partiets ledere, hvilket var et moralsk slag for partiets støtter. Og således begyndte en ny bølge af eksil.

5. Fra februar 1983 til i dag

Partiet afholdt sit første centralkomite-møde i eksil i efteråret 1983 i Bratislava og sin nationale konference i foråret 1986 i Kabul.

Disse to møder var afgørende for reorganiseringen af partiet efter de blodige angreb i 1983.

Kort efter Irans islamiske Republik anerkendte resolution 598 fra FN’s sikkerhedsråd, som afsluttede krigen med Irak, fik partiet endnu et katastrofalt slag i sommeren 1988, da et stort antal ledere, kadrer og støtter, som havde siddet fængslet siden 1983, blev henrettet og smidt i massegrave.

Partiet forblev tro mod sin marxistisk-leninistiske verdensopfattelse efter Sovjet-blokkens kollaps i begyndelsen af 90’erne og fortsatte med at deltage i organiseringen af den internationale kommunistiske bevægelse i disse vanskelige år.

Partiet har arbejdet på at påvirke udviklingen i Iran gennem sine trykte udgivelser, radiostationer og internetplatforme og har afholdt yderligere 3 kongresser siden den 3. i 1992. Partiet igangsatte forberedelser til den 7. kongres i 2020, men på grund af Covid-19 pandemien er kongressen blevet udskudt. Kongrespapirerne er dog allerede offentliggjort og diskuteres bredt i Iran og blandt eksil-iranerne.

Partiets aktuelle slogan er: Sammen for at danne den forenede anti-diktatur front, for frihed, fred, suverænitet, social retfærdighed og forkastelse af det teokratiske herskende regime.