Tvivlsom Malaria-medicin i forsøg
Ingen af børnene eller deres forældre får at vide, at de er med i et forsøg
Af Martin Jensen
750.000 afrikanske børn bliver vaccineret mod malaria, uden at myndighederne har indhentet tilladelse i denne problematiske sag. Vaccinen bliver sprøjtet ind i kroppen for at kortlægge hvordan den virker, og hvilke bivirkninger der er. Det skriver det anerkendte videnskabelige tidsskrift BMJ.
Forskere har i årevis peget på, at den nyudviklede vaccine ser ud til at øge risikoen for sygdomme som meningitis og hjernemalaria. Og desuden øger den dødeligheden for piger, som har fået vaccinen.
”Hele sagen er i mine øjne en skandale fra ende til anden”, lyder det fra Christine Stabell Benn, klinisk professor i global sundhed på klinisk institut ved Syddansk Universitet. Hun får opbakning fra en anden professor, Thomas Ploug, der forsker i etik ved Aalborg universitet. Han er rystet over, at WHO ikke har gjort det klart for børnene og deres forældre, at de er med i et medicinsk forsøg. Alle globale konventioner på området kræver at der er et informeret samtykke.
Malariavaccine er ikke særlig god
En tredje dansk forsker, professor Lars Hviid fra Kbh. Universitet påpeger, at vaccinen ikke er særlig effektiv.
”Med tiden ser det ud til, at dødeligheden stiger, måske fordi de der har fået vaccinen, har dårligere immunitet. Vi står altså med et produkt, som er klart mindre genialt, end man kunne have håbet på”, siger Lars Hviid.
WHO bringer to grunde til ikke at bede om samtykke:
- børnene får allerede andre vacciner
- vaccinen er slet ikke forskning
Forsøget er i stedet et indledende arbejde, som ikke er underlagt regler for forskning, og derfor ikke kræver informeret samtykke, lyder det fra WHO.
”Et gammelt citat lyder: Det er menneskeligt at fejle, men tåbeligt at fremture. På denne måde fremturer WHO”, lyder dommen fra Thomas Ploug.
Fremturer
Hvorfor ruller WHO vaccinen ud?
Trods kritikken fra de danske forskere og fra artiklen i BMJ ser det ud til, at WHO fortsætter sit arbejde med at teste vaccinen som hidtil.
Der kan være flere grunde til at man ikke søger om informeret samtykke. Når man har 720.000 forsøgspersoner, kræver det et enormt arbejde at indhente informeret samtykke måske endda fra folk med så ringe uddannelse, at de alligevel ikke har en chance for at forstå indholdet af forsøget. ”Men det skulle WHO bare være ærlige og sige, i stedet for ’politikersvar’ og tale udenom”, mener Lars Hviid.