Tysk dom sætter kæp i hjulet på EU’s genopretningsfond
Den tyske forfatningsdomstol, der hører hjemme i byen Karlsruhe, har besluttet, at Tyskland skal vente med at godkende fælles låneoptag i EU. Det kan skabe store problemer for EU-toppens planer om den billionstore genopretningsfond.
Af Susanna Dyre-Greensite, formand, Folkebevægelsen mod EU
I sommers blev Det Europæiske Råd enige om at lave en genopretningsfond på 750 mia. euro. Denne skulle finansieres gennem fælles låneoptag i EU, hvilket aldrig før er praktiseret i EU’s historie.
Inden genopretningsfonden kan tages i brug, er det dog nødvendigt, at samtlige EU-landes parlamenter godkender, at EU må låne penge. Det er denne beslutning, der er blevet sat på pause i Tyskland.
Den tyske skepsis
Det tyske parlament (Bundestag) havde egentlig godkendt, at EU måtte låne penge, og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier var klar til at underskrive beslutningen, da den tyske forfatningsdomstol sagde stop.
Den tyske forfatningsdomstol vil først undersøge en klage bragt af en civilsamfundsorganisation og af det højrenationalistiske AfD-parti. De hævder sammen, at fælles låneoptag strider imod EU’s egne traktater.
Artikel 311 i Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde siger nemlig:
“Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter”.
Egne indtægter er medlemslandenes kontingentbetalinger til EU, en del af tolden på varer fra ikke-EU-lande og fra 2021 også en form for EU-skat på plastik. De omfatter ikke gældsstiftelse.
Argumentet er, at når EU vil ”gennemføre sin politik” ved hjælp af gældsstiftelse frem for egenindtægter, er det altså traktatstridigt. Samtidig hævder EU-Kommissionen, at artikel 311 ikke er aktuel, fordi genopretningsfonden er et engangsbeløb.
Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har tidligere dømt, at EU har handlet imod egne traktater.
Mulige resultater
Et muligt scenarie er, at Karlsruhe-domstolen giver EU-Kommissionen ret, og Tyskland kan fortsætte godkendelsesproceduren som planlagt.
Et andet muligt scenarie er, at Karlsruhe helt afviser, at Tyskland må indgå i fælles gæld. Dette ville være skrækscenariet for tilhængerne af genopretningsfonden, da denne kræver enstemmighed i EU.
Et tredje scenarie er, at Karlsruhe-domstolen siger, at Tyskland godt må indgå i fælles låneoptag, men kun under visse betingelser, og så falder EU-toppens drømme om en finanspolitisk union til jorden.
Det er således op til en domstol i Tyskland at beslutte, hvordan fremtidens EU skal se ud.