skip to Main Content

Tyve år som forsker i Moskva

Af John Poulsen

Aksel V. Carlsen er en flittig skribent, der har skrevet mange artikler og bøger om udviklingen i Rusland og de tidligere sovjetrepublikker.

I 2018 udkom ”Kærlighed i krig og kaos” (anmeldt i KOMMUNIST nr. 3-2018), hvori han fortæller om sine forældre Dusjas og Eriks liv, og dermed også om en del af sit eget liv. I år er det blevet til en erindringsbog om de over tyve år (1969–1991), hvor han var ansat på IMRD, ”Instituttet til forskning af den internationale arbejderbevægelse” i Moskva.

Aksel Carlsen er født i København i 1945 og gik i dansk skole, indtil familien i 1956 flyttede til Ukraine, hvor hans mor kommer fra, og få år senere til Moskva. Der gik han i skole og fik sin akademiske uddannelse.

I bogens forord skriver han, at han ”med denne bog ingen ambitioner har om at give et samlet billede af det sovjetiske samfunds storhed og fald. Hensigten er mere at fastholde og fortolke et stykke samtidshistorie på min egen måde, uden at det er en selvbiografi i traditionel forstand med forfatteren i fokus. Jeg har valgt både at skildre en række forløb, jeg har været tilskuer til eller impliceret i, primært som biperson og som borger og forsker i datidens Moskva”.

Instituttet, som han arbejdede på, var blevet oprettet i 1968 og var et selvstændigt institut under Videnskabernes Akademi. Nogle af medarbejderne havde tidligere arbejdet i Prag med udgivelsen af de kommunistiske partiers internationale tidsskrift ”Fredens og socialismens problemer”, som kom på dansk under titlen Verden Rundt. Det var en arbejdsplads med forholdsvis frie forhold til at diskutere. Man havde forskellig social og etnisk baggrund og det viste sig senere, også forskelig politisk observans, hvilket kom tydeligt frem, da Gorbatjov kom til magten i 1985.

En af instituttets opgaver var at stå for udgivelsen af værket ”Den internationale arbejderbevægelses historie”, som udkom i otte bind fra 1976-85 og også er udkommet på Forlaget Sputnik, dog kun de første fire bind, fordi det blev kritiseret for at være forudsigeligt og overfladisk og ikke i tilstrækkelig grad havde brugt det meget materiale, der var indsamlet.

Da Aksel Carlsen i 70’erne var i gang med at skrive sin ph.d.-afhandling om SF, blev han tilbudt at komme over i afdelingen, som beskæftigede sig med socialdemokratismen, ud fra hans store kendskab til de skandinaviske lande. Instituttet gjorde meget ud af at forske i de vesteuropæiske socialdemokratiers politik, og både det sovjetiske LO og SUKP havde glæde af forskningen.

I den mere kuriøse afdeling fortæller Carlsen om, at der på instituttets bibliotek var en lukket afdeling, hvor der befandt sig to numre af Tiden – Verden Rundt, som man åbenbart fandt farlige. Det ene nummer indeholdt DKPs afstandtagen fra invasionen i Prag i 1968. Det andet nummer havde på forsiden en erotisk tegning af Jørn Mathiassen, hvilket der nok ikke var nogen, der kunne have taget skade af at se.

Man kan ikke sige, at det er en let læst bog, for der nævnes mange navne på forskere, som man ikke kender, men den giver et udmærket billede af udviklingen på godt og ondt i Sovjetunionen frem til sammenbruddet og tiden under Jeltsin.

Aksel V. Carlsen: IMRD – Min arbejdsplads i Moskva. Forlaget Mellemgård. 260 s. 260 kr.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk