Skip to content

Uber får mægtig modstander

Hverken i Danmark eller andre lande vil Uber i længden slippe af sted med at køre efter egne regler og se stort på færdselsregler på arbejdsmarkedet. Det holder ikke, at Uber lader være med at betale skat i mange lande. Kørselstjenesten vil blive tvunget til at lægge sin forretningsmodel om.

Fagbevægelsen vinder

Forudsigelsen kommer fra den øverste chef i ITUC (International Trade Union Confederation),  Sharan Burrow, der repræsenterer 180 millioner lønmodtagere i 162 lande.

Hun tilføjer at det både er i regeringers og fagbevægelsens interesser, at de nye virksomhedstyper, som kommer med den digitale revolution, overholder spillereglerne på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Uber har med succes etableret sig i mange lande og har med rekordfart opnået en værdi på 60 millioner dollar, svarende til ca. 400 milliarder kroner.

Hun mener, det rent faktisk er muligt at bremse Uber og peger på et nyligt tiltag i storbyen Austin i den amerikanske delstat Texas. Der blev lavet en afstemning blandt indbyggerne i Austin om, hvordan reglerne for taxikørsel skal være. Resultatet var, at Uber blev stemt ud.

I Danmark har Venstre-regeringen valgt at lade domstolene tale, før man eventuelt med ny lovgivning vil sætte en stopper for Ubers måde at drive forretning på.

Uber lukker ned i Sverige

Kørselstjenesten Uber lukker ned i Sverige. Det sker efter, at flere Uberchauffører er blevet dømt for overtrædelse af taxilovgivningen.
Det svenske transportarbejderforbund glæder sig over, at Uber trækker sig, og at Uber bekræfter det, forbundet har sagt hele tiden.

”Uber er sort kørsel og ikke samkørsel. At Uber nu ikke længere vil narre folk til at køre ulovlig taxi­kørsel, byder vi velkommen. Det skulle Uber aldrig hav gjort fra starten”, siger Emil Burman fra afdelingen for politik og kommunikation i det svenske transportarbejderforbund.

Joachim B. Olsen fremturer

Joachim B. Olsen, Liberal ­Alliance, er en varm fortaler for Uber, som han mener, er en velfungerende tjeneste.

”Det er en dårlig nyhed, at de lukker ned. Det tjener ikke almenvellets interesse. når folk gerne vil have Uber, så skal der også være plads til dem. Og så skal lovgivningen tilpasses.”

På bemærkningen om, at Uber har myndighederne på nakken 72 steder i verden, svarer han:

”Ja, men nogle gange er det jo loven den er gal med.”

mj

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk