Ud af EU

ved EU-udvalget

Arbejdsmarkedsmyndighed

”I et fælles europæisk arbejdsmarked har vi også brug for en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed”, udtaler EU- kommissæren for beskæftigelse, Marianne Thyssen efter Jean-Claude Junchers ”State of the union-tale”. Det skal sikres, at EU’s love og regler overholdes i alle EU’s medlemslande. Det gælder først og fremmest muligheden for brug af den frie bevægelighed. Myndigheden skal bruges til at forlige og løse tvister mellem medlemslande og forbedre forvaltningen af arbejdsmiljø og bekæmpelse af sort arbejde. Nationale arbejdsmarkedsregler og det sociale område skal dog altid være underlagt EU’s såkaldte 4 friheder.

Unionens tilstand

Formanden for EFS, den europæiske faglige sammenslutning, er kommet med et alternativt bud: Vi håber, vi er ovre den værste del af den økonomiske krise, men arbejdsløsheden er alt for høj. Der er stadig 21% arbejdsløse i Grækenland, og i Spanien er der 17%. Samtidig er mange af de job, der er skabt, usikre. Det er midlertidige- og deltids arbejde. Over en fjerdedel af jobs i EU er ”atypiske” eller såkaldte ”selvstændige”, der ikke får en fair løn og samme rettigheder som almindelige lønmodtagere. Voksende ulighed, løngab og fragtmentering af arbejdsmarkedet vokser kraftigt i EU, og flere er i risiko for at ende som fattige med social eksklusion. Mange selv om de er i arbejde (working poor). Der var i 2010 over 20 millioner fattige i EU.

Demokrati, arbejdsvilkår og miljø sætte på prøve

CETA-aftalen er trådt i kraft. DI og det danske landbrug er begejstrede. Varer kan nu importeres/eksporteres mellem EU og Canada uden told (en gammel ordning, der beskyttede landets egne producenter og gav gode penge til statskassen). Nu skal der kunne handles ”frit”, og de penge, der måtte mangle i statskassen, kan skaffes gennem nedskæringer og bedre mulighed for at sælge vore fremstillede produkter. Vort landbrug har brug for GMO-soyabønner, og hvad der ikke er bevist at være farligt eller giftigt for mennesker og miljø, er blevet lovligt.

Det er ikke sikkert, at befolkningen i EU eller Canada nu begynder at bruge/spise flere produkter fra EU og Canada, men det åbner en ladeport, hvor demokrati, arbejdsvilkår og miljøet sættes på prøve. Kapitalen vil nedsætte en domstol, der bestemmer, om kapitalismen skal have lov til at bestemme. Det er en domstol, der er over national lovgivning, over EU-domstolen og i sidste ende over FN’s beslutninger for jordens befolkning.

”At rejse er at …”

EU har vedtaget det fjerde jernbanedirektiv. Alt i offentligt regi, der kan skabes profit på, skal i henhold til konkurrenceevnen gøres privat. I Norge, der er uden for EU, men har lavet en EØS-aftale, trækkes EU’s jernbanedirektiv ned over hovedet på nordmændene.

Jernbanen og skibsfarten langs den norske kyst har bundet landet sammen fra syd til nord. Selv om den norske befolkning ikke vil være med i EU, har det nyvalgte norske Storting vedtaget at indordne sig under EU’s 4. jernbanedirektiv. Alle norske jernbanestrækninger skal udbydes til privatisering. De strækninger, hvor der er mulighed for at skabe profit, byder kapitalen ind på. Hvor det kun gælder om at binde samfundet sammen i de tyndtbefolkede områder, er kapitalen ikke interesseret.