Skip to content

Ud af EU

Ved EU-udvalget

Limousine-service

EU-parlamentsmedlemmernes brug af forskellige transport­midler, især brugen af eksterne chaufører og biler, er til skade for ”den nuværende sikkerhedssituation”. Formanden for EU-parlamentet Martin Schulz foreslår, at alle 751 parlamentsmedlemmer skal have en limousine med chaufør stillet til rådighed. Kørsel med limousinerne behøver ikke at have relation til arbejdet som parlamentsmedlem, og skal kunne benyttes døgnets 24 timer. Der skal vel handles lidt øl ind. EU’s transportbudget forventes at stige med ca. 1/3 til 825 millioner kr.

EU-sangbog

En ”uafhængig” dansk forening er af den opfattelse, at befolkningerne i de enkelte 28 lande kender for lidt til de andre landes sangskatte. I stil med den danske højskolesangbog skal EU-sangbogen være med til at samle befolkningerne i fælles kultur og binde EU bedre sammen. Der skal samles 168 sange fra de 28 lande, og de skal tilsyneladende derefter oversættes til engelsk. Lyrik er for det meste meget nationalistisk og meget af indholdet vil aldrig blive det samme. Kunne man forestille sig en rumænsk bonde gå bag hesten og ploven og samtidig synge ”Det haver så nyligen regnet” eller ”Danmark for folket” på engelsk og føle sig fælles kulturel med den danske befolkning?

Det er selvfølgelig nogle dårlige eksempler, da det må formodes at ingen af de nævnte sange kommer med. Det er muligt at andre europæere kan nynne med på en eller anden Melodi Grand Prix-sang. I god stil med EU, kan der vel findes plads til et svensk bidrag: ABBA’s: ”MONEY, MONEY, MONEY”.

”At pisse i bukserne…”

Lækkede telefonsamtaler mellem 2 ledende medlemmer af valutafonden: IMF har afsløret, at de græske nedskæringer ikke er ovre. Alt offentligt skal skæres ind til benet og gennem pres skal Grækenland gøres til et neo-liberalistisk kapitalistisk samfund, alt i samfundet skal gøres op i muligheden for profit. Intet, absolut intet skal være i samfundets fælles interesse.

IMF’s chef Christine Legarde udtaler i forbindelse med forhandlingerne om den græske lånepakke: ”Jeg har mange gange lagt vægt på, at IMF kun kan støtte et troværdigt program for den græske økonomi, der er baseret på realistiske vurderinger”. Der er ingen grund til at tro, at IMF stopper, før kapitalen har overtaget alle Grækenlands værdier.

”Panama papers”

Da oplysninger om, at firmaer, politikere og sportsfolk havde gemt penge i skattely gennem et advokatfirma i Panama, kom frem, skabte det vild forargelse. Det drejer sig om skattesnyd. Indtil videre har det kun kostet en enkelt politiker hans job som statsminister. Den islandske!

Der ventes stadig på at de danskere, der bevidst snyder den danske stat for skat, kommer frem i lyset. Det må forventes at skattesnyd af hensyn til ”etik og moral” skal underkastes et udvalg. I EU foregår der et udvalgsarbejde, der er hemmeligt: Lux-leaks, hvor formanden for EU-kommissionen, Jean Claude Juncker, som premiereminister i Luxembourg lavede et ”skattecirkus”, der gennem EU’s lovgivning om selvskabsskat kunne få virksomheder til at undgå at betale skat i de lande, hvor profitten er tjent: ”Fanden hytter sine egne”.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk