Ud af EU

Ved EU-udvalget

Europæisk arbejdstilsyn

EU har intet at gøre i de enkelte medlemslandes arbejdsmarkedspolitik. Men når arbejdsvilkår går på tværs af de indre grænser, træder EU’s lovgivning og direktiver foran al national lovgivning. EU-domstolen er den højeste dømmende kraft. Arbejdsmarkedskommissær Thyssen vil have en ”Europæisk arbejdsmarkedsmyndighed”, der skal fremme EU’s 4 ”friheder”. Der skal være et agentur, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kan finde informationer om arbejdsforhold i de enkelte medlemslande. Det skal samtidig sikre, at EU’s lovgivning skal være gældende.

Det europæiske Transportarbejderforbund ETF er bekymret over forslaget, der jo handler om at understøtte den frie bevægelighed for serviceydelser og bestemme over uenigheder stater imellem. EU bygger på liberalisme og vil sikre social dumping. Det europæiske arbejdsmarkedsagentur er et bidrag til den ”sociale” søjle, som blev udråbt på topmødet i Gøteborg sidste år.

Slaveri

Udbredelsen af arbejdere, der arbejder under slavelignende forhold, er i vækst i EU. Europarådet har lavet en rapport, der viser, at flere og flere mennesker tvinges til at arbejde under usle forhold. Problemet er størst indenfor landbrug, fiskeri-industrien, hotelbranchen og byggeri. For kvinder indenfor plejesektoren og i private hjem. Flygtninge og migranter er den gruppe, der udnyttes mest. En gruppe mennesker, der er bange for at blive sendt hjem eller blive straffet af de kriminelle smuglere, de skylder penge. Den største udnyttelse af menneskehandel som arbejdskraft foregår i Storbritannien, Italien, Spanien, Cypern, Portugal og Belgien. Problemet er voksende, men hvor stort omfanget er, vides ikke. I Sverige var der i 2015 25 sager, og året efter var der 102 mistænkelige sager. I Danmark var der kun 1?

Working Poor

Irland har nu opgjort tal om arbejdende fattige: 100.000 eller for at sige det på en anden måde: Der er lige så mange fattige i Irland som i Rumænien, Grækenland, Spanien og de baltiske lande. I det politiske system har EU’s liberalisme været i højsædet. Det har drejet sig om lave lønninger og usikre jobs. Et godt eksempel er Ryanair med underbetalt arbejdskraft og en skat, der kan sikre en overflyttelse til skattely. De lave lønninger rammer især kvinder, ungarbejdere og vikar/kontraktansatte. 0-timers kontrakter er udbredt i Irland.

Euro-plus pagten

EU’s medlemslande har skrevet under på Euro-plus-pagten. Det betyder, at de mennesker, der arbejder i det offentlige, ikke må have bedre forhold end dem på det private arbejdsmarked. I skrivende stund kan det forventes, at der kommer en storkonflikt på det offentlige danske arbejdsmarked. I Frankrig er regeringen i gang med at fjerne de lange opsigelser og hæve franskmændenes pensionsalder. Medierne fortæller, at de franske jernbanearbejdere kan gå på pension, når de bliver 52 år. De glemmer bare at fortælle, at det kun er dem der har været ansat i 35 år. De lange opsigelser har virksomhederne løst ved kun at ansætte kontraktarbejdere. I Frankrig er der blevet længere mellem togene. Der strejkes. I Tyskland forsøger piloter at få forbedret deres arbejdsforhold. Man kan mistænke de EU-ivrige danske politikere for at ville af med den danske model og gennemtvinge, at arbejdsmarkedspolitik fremover skal være lovgivning.