Ud af EU

ved EU-udvalget

Overenskomster og den frie bevægelighed

I Finland er overenskomsterne gældende for alle på arbejdsmarkedet, uanset om virksomhederne er med i arbejdsgiverforeningen. Det har en liberalistisk tænketank, Libera, opfattet som værende i strid med EU og det indre marked og har derfor klaget til EU. De bindende aftaler skulle skade den finske økonomi og forhindre, at udenlandske virksomheder kommer ind på det finske marked.

Det er dog ikke anderledes, end at det kun er mindstelønnen, der er bindende, med det tager man den værste brod af den sociale dumping. Det er ulovligt, at mennesker arbejder for 15–20 kr. i timen som i det øvrige EU.

Det er denne lovgivning, de finske liberalister mener, er i strid med det indre marked.

EU og Schweiz

Der forhandles i øjeblikket en ny rammeaftale mellem EU og Schweiz for samhandel og den frie bevægelighed. I den aftale, der blev indgået i 2004, skal alle udenlandske virksomheder give myndighederne besked om arbejdet og samtidig lægge et depositum, der skal sikre, at de gældende overenskomsters mindsteløn overholdes.

EU-kommissionens opfattelse er, at Schweiz skal følge EU’s nye udstationeringsdirektiv, der skulle afvise ligeløn for samme arbejde samme sted. Tolkning er op til EU-domstolen (det indre marked). Den schweiziske kontrol har de sidste 5 år givet 20.000 bøder til virksomheder, der ikke har opfyldt de schweiziske krav.

EU’s sociale dumping skal altså også gælde i Schweiz.

Den militære undtagelse

Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (det var ham, der som finansminister har fået nedskåret de sociale områder i Danmark), vil have en debat om den militære undtagelse. ”Truslen” fra Rusland om krig og erobring gør det nødvendigt at være med i EU’s militær, mener han.

Der skal dog ikke være en europæisk hær, da Danmark er med i NATO og stadig vil være USA’s dikkende lammehale. Men Danmark skal være med ved bordet, når der snakkes militær. Der kan stilles spørgsmål ved ønsket om at sige nej til en europæisk hær, når Tyskland og Frankrig vil have den.

Det er vel musen og elefanten.

Privatisering af togdrift

Med EU’s fjerde jernbanedirektiv skal al dansk togtrafik sendes i udbud hos private togvirksomheder. Hidtil har det kun været dele af det danske jernbanenet, men nu skal det være alt eller de dele af jernbanenettet, hvor der kan skabes profit. Der, hvor det ikke er muligt, må den danske stat (DSB) gerne køre.

Som alt andet skal det at transportere mennesker fra punkt A til punkt B være en vare. Samtidig åbnes der op for med EU’s Jernbaneagentur, at EU skal bestemme om togmateriale og sikkerhedsbestemmelser. Hvis nationale sikkerhedsbestemmelser skulle være i uoverensstemmelse med EU’s regler med hensyn til konkurrence, vil det være EU’s regler, der vil være gældende.

DSB forsøger at imødekomme den kommende konkurrence ved at melde sig ind i arbejdsgiverforeningen og vil ændre løn- og arbejdsforhold for de ansatte.