Udflytningsvanvid

Økonomi

af Bo Møller

Socialdemokratiet har i forbindelse med deres årsmøde fremsat ideen om, at der skal oprettes 4 nye skattecentre spredt ud over landet for at styrke landområderne. Et ret besynderligt forslag, da regeringen i forvejen har lanceret sin plan om at opdele SKAT i 7 nye styrelser med en voldsom udflytning af arbejdspladser til følge. Efter regeringens plan vil Skattevæsenet efter udflytningen have adresser i hele 26 byer spredt ud over landet. Men det er så åbenbart ikke nok for socialdemokraterne, der vil have oprettet 4 nye skattecentre.

Resultat af udflytningen

Den massive udflytning vil give utallige problemer, da langt fra alle medarbejdere kan eller vil flytte med ud i landet. Rigtig mange har en ægtefælle, der er ansat et andet sted, der er ofte børn, der går i skole, og man vil miste den tætte kontakt til venner og familie, der ikke flytter med.

Så resultatet vil blive, at skattevæsenet i et antal år må hutle sig igennem med helt nyansatte og i sagens natur uerfarne medarbejdere. Vi ved jo, at SKAT har tabt omkring 100 milliarder kr. pga. manglende ressourcer og inkompetence ikke mindst på de ledende niveauer. Specielt de mange skatteministre, der har haft jobbet i de senere år, har et stort medansvar for tabet. Vi har undret os over, at ingen ministre er blevet gjort ansvarlige for de mange penge, der retteligt burde tilhøre landets befolkning, men som blev spredt ud til svindlere og spekulanter i ind- og udland.

Når skattevæsnet nu skal til at starte næsten forfra i 7 nye styrelser med arbejdspladser spredt ud over hele landet, så kan det kun gå galt – men det er måske også meningen. Når den siddende regering ikke rigtigt har kunnet komme igennem med egentlige skattelettelser, så kan det være en nødløsning at underminere hele kontrollen med skatteyderne. Det vil næppe betyde meget for de almindelige lønmodtagere og pensionister, men for de rige og for de store selskaber vil det være en kærkommen skattenedsættelse, som regeringen – og altså også socialdemokraterne – vil forære dem.

Centralisering – Lars Løkke Rasmussens kongstanke

Det var den nuværende statsminister, men tidligere indenrigsminister, der stod bag kommunalreformen, som ud over at sammenlægge kommunerne også fjernede de tidligere kommunale skatteforvaltninger, for der skulle i effektiviseringens navn centraliseres. Resultatet blev, at de kommunale pantefogeder og andre, der i kommunerne havde erfaring med opkrævning af skyldig skat og manglende betaling for daginstitutioner, forsvandt. Resultatet kender vi: Opkrævningen af gæld til det offentlige gik stort set i stå, og rigtigt store beløb vil aldrig kunne opkræves.

Er de statslige arbejdspladser skævt fordelt?

Kommunisterne har naturligvis ikke noget imod, at der findes statslige arbejdspladser spredt ud over landet. Men vi må konstatere, at det er lidt af en myte, at de statslige jobs er koncentreret i hovedstadsområdet.

For Københavns kommune gælder, at der er relativt flere statsansatte lønmodtagere end i resten af landet, nemlig 15 pct. af samtlige lønmodtagere. Men ser vi på regionerne, så ligger andelen af statsansatte lønmodtagere på 6–7 pct. af samtlige lønmodtagere. Den højeste procent, nemlig 7,8, findes måske lidt overraskende i Region Nordjylland, mens ’bundskraberen’ er Region Syddanmark med 6,0 pct. Region Hovedstaden ekskl. Københavns kommune når kun op på 6,3 pct. Skævheden er i virkeligheden ret begrænset! Disse tal er fra 2015, før den statslige udflytning gik i gang.

Det afgørende kan aldrig være, at der skal være procentuelt lige mange statslige jobs i de enkelte kommuner eller regioner. Det afgørende må være, at opgaverne løses på bedst mulig måde til gavn for befolkningen.